Kontakt os






 

Stofa er til salg
Onsdag 8. april 2009
Af Karsten Jensen
 
Stofa, der er Danmarks næststørste kabel-tv-udbyder, er måske på vej på andre hænder. Stofas produkter indgår ikke i moderselskabet kerneforretning.
"Vi er ikke længere kerneforretning for TeliaSonera, det signalerer selskabet nu. Og det vil sige, at kommer der et godt bud, er vi til salg," siger Stofas administrerende direktør til Børsen.

Avisen peger, ifølge aktieeksperter, på at norske Telenor kunne være en mulig køber. Telenor er i Danmark kendt for Sonofon, Cybercity, ejer af danske sportsrettigheder samt Canal Digital Danmark.

"Vi kommenterer aldrig forlydender ude i markedet om eventuelle opkøb eller andre ting," siger pressechef Peter Glüsing fra Telenor til Computerworld.

TDC er også en mulig køber, men formentlig vil konkurrencemyndighederne spænde ben for det hvis markedet går fra at være noget, der ligner differentieret oligopol til differentieret delvist monopol. Foruden kapitalfonde kan det også tænkes, at elselskaberne kunne være interesserede i at erhverve Stofa. Dermed får de nemlig adgang til det kundesegment som det har vist sig de havde svært ved at skaffe.

TDC’s YouSee er Danmarks største udbyder af kabel-tv.

Stofa har netop lanceret et resultat før renter og skat på 112 millioner kroner.

Læs mere: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=17409



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002