Kontakt os






 

Dansk OL-deltager langer ud efter TV 2
Mandag 16. august 2004
Af Thomas Nielsen
 
Luftriffelskytten Peter Thuesen følte sig efter den kiksede finalekvalifikation gået for nær af et kamerahold fra TV 2/Sporten.
Peter Thuesen følte sig gået for nær af et dansk tv-hold, da han mandag kiksede kvalifikationen til den olympiske finale i 10 meter luftriffel, skriver Politiken.

OL-debutanten havde således ikke affyret mange skud på bane 55 på Markopoulo Shooting Centre, før en kameramand fra TV 2/Sporten tog opstilling ganske få meter ved siden af ham og filmede ham fra forskellige positioner, indtil finalechancerne var røget.

"Det drænede mig for energi at have kameraet lige op i hovedet de første 30 skud. Min puls røg op på 130-40 stykker istedet for 100, som den normalt vil ligge på. Skydningen fungerede rigtigt fint, jeg løb bare tør for kræfter", sagde Peter Thuesen efter sidste skud.

Fra TV 2/Sportens sportschef Morten Stig Christensen lyder svaret, at jo større zoom, jo ringere billeder, men erklærer sig i øvrigt villig til en dialog med skytterne.

"Jeg er meget ked af det, hvis vi har forstyrret. Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor pokker Peter Thuesen eller hans træner ikke har gjort opmærksom på det. Så vidt jeg ved, varer sådan en skydekonkurrence et godt stykke tid, så hvis det har været så stort et problem, hvorfor sagde de så ikke noget", siger Morten Stig Christensen.

Han tager gerne en snak med landstræneren, hvis det har været et problem, så der kan laves en speciel ordning for de danske skytter.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002