Kontakt os






 

Stjernebesat aften med danske divaer
Onsdag 24. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Seere og publikum se frem til et glamourøst og stjernbesat show, når nogle af Danmarks største sangerinder indtager scenen i Koncertsalen ved en hyldest til ’De Danske Divaer’. Der vil blive fremført en perlerække af hits af Ida Corr, Aura, Anne Linnet, Birthe Kjær, Nabiha og mange flere i Koncerthuset på lørdag den 27. oktober. Showet vises efterfølgende på DR1 den 2. november kl. 20.

Der er lagt op til en storslået aften for både publikum i Koncerthuset og seerne bag tv-skærmene, når DR og Koda skruer op for glitter og glamour ved deres store hyldest til ’De Danske Divaer’, der optræder sammen med DR UnderholdningsOrkestret i anledningen af Spil Dansk Dagen 2012. Det skriver DR i dag i en pressemeddelese.

Der er divaer for enhver smag når Anne Linnet, Aura, Birthe Kjær, Ida Corr, Caroline Henderson, Lotte Andersen, Lucy Love, Nabiha, Ulla Henningsen, Pernille Rosendahl og Susanne Elmark indtager scenen i Koncertsalen - og med opbakning fra DR UnderholdningsOrkestret.

Aftenen er krydret med limousiner, rød løber, champagne og glitrende kjoler, og på scenen kan man eksempelvis også se om Dennis Knudsen har held til at forvandle Danmarks kedeligste kvinde til en ægte diva.

Martin Brygmann er vært og supplerer showet med egne evner som sanger og komiker, og får også besøg af kollegaer på scenen.


Om Spil Dansk Dagen

‘Spil Dansk Dagen’ er musiklivets årlige festdag, hvor man fejrer den danskproducerede musik og det danske musikliv på den sidste torsdag i oktober. Siden Koda i 2001 tog initiativ til Spil Dansk Dagen, er det blevet en fast tradition i dansk musikliv. Med over 1200 arrangementer rundt i hele landet er Spil Dansk Dagen uden sammenligning Danmarks største musikbegivenhed. Sidste år hyldede DR og Koda i fællesskab den danske sangskriver med showet 'Når lyset bryder frem'; denne gang er det de danske divaers tur.


Foto: Ida Corr er blandt de optrædende divaer i Koncerthuset på lørdag den 27. oktober. Showet kan efterfølgende opleves på DR1 fredag den 2. november kl. 20. (Fotograf: Jan Persson)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002