Kontakt os






 

Dagblade kræver DR ud af busser og S-tog
Onsdag 31. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs tilstedeværelse i den kollektive trafik skader de private medier og den fri konkurrence. Sådan lyder kritikken fra dagblade, der kræver et indgreb ved det kommende medieforlig.
DSB og Arriva vil sætte tv-skærme op i tog og busser. En tredjedel af indholdet skal være reklamer, mens DR Update vil levere nyhederne.

Men landets dagblade raser iflg. Politiken over, at DR vil bruge licenskroner til at levere gratis tv til en kommerciel kanal i den kollektive trafik

"Grænsen for, hvor bredt public service-mediet må være, er overskredet. Det er konkurrenceforvridende, når DR for licenskroner leverer noget indhold gratis, som markedet ellers selv kunne levere", siger Anders Kronborg, der er finansiel direktør i Metro International, den globale mediekoncern bag gratisaviserne MetroXpress og 24timer.

Fra Danske Dagblades Forening lyder der også kritik. "Meget af det læste stof i togene er en avis medbragt hjemmefra eller en gratisavis opsamlet på stationen. Hvis der kører ting på en skærm, vil det komme i direkte konkurrence med tiden til rådighed, så det får betydning for særligt gratisaviserne", siger direktør Ebbe Dal.

Det nye tiltag er blevet godkendt af Radio- og tv-nævnet, og DR har afsat 2.5 mio. kr. til at stille sine produktioner til rådighed på skærme i det offentlige rum. DR betaler dog ikke penge til DSB for den nye aftale.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002