Kontakt os






 

TV 2 vil ikke sende reklame for DR cd
Fredag 28. februar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sidste uges vinder i 'Stjerne for en aften', Karen Marie Groth (billedet), kommer ikke til at optræde i TV 2s reklameblokke. TV 2 har "af konkurrencemæssige hensyn" afvist at sende reklamespots for en cd udgivet af DR og pladeselskabet Universal med kunstnerne fra 'Stjerne for en aften'. DR og Universal har derfor i stedet valgt at spendere de 800.000 kr. - der var øremærket til kampagnen - på TvDanmark og TV3.
Umiddelbart efter den sidste indledende runde i 'Stjerne for en aften' den 7. marts udgiver Universal og DR Multimedia en cd med de ti vindere af de indledende runder og titelsangen, der synges af Rikke Mølgaard og Yasmin. Den må TV 2s seere ikke høre om. Ikke engang for 800.000 kr., skriver B.T. i dag.

"Jeg synes, det er åndssvagt, at vi ikke har mulighed for at reklamere for en plade, som henvender sig til hele familien Danmark. Som TV 2, der er et af de største medier i Danmark. Nu lægger vi næsten alle pengene hos TvDanmark og TV3 i stedet. Jeg synes, det virker åndssvagt, at TV 2 åbenbart er bange for en konkurrerende tv-station. De er bange for at blive identificeret med, som de siger, »en eksisterende konkurrence på en konkurrerende kanal«. Især fordi TV2 åbenbart har indset, at DR lige nu har sat sig på fredag aften (»Stjerne for en aften«) og søndag aften med »Nikolaj og Julie«. Jeg mener, folk ved da godt i forvejen, at »Stjerne...« er et DR-program," siger Henrik Sørensen fra Universal Records til B.T., og tilføjer: "De vil gerne annoncere for den cd, vi udsender med vinderen, fordi den udkommer, efter at konkurrencen er stoppet i april. Nu må vi overveje, om vi vil bruge de 800.000 kr. på det, eller om pengene også der går til TvDanmark og TV3".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002