Kontakt os






 

Kanal 5 overtager James Bond-rettigheder
Tirsdag 14. februar 2006
Af Karsten Jensen
 
Kanal 5 har indgået ny aftale med Sony Pictures om visning af alle James Bond film i perioden 2006-2008. I øjeblikket har DR rettighederne til 007-filmene, men disse udløber senere i år og herefter vises agent-filmene på Kanal 5, der agter at varme op til den kommende biograf-007-film i november. Da DR valgte at sende filmene viste DR af uforklarlige årsager ikke filmene i kronologisk rækkefølge. Kanal 5 har ikke programsat biograf-filmene endnu og kan ikke oplyse tvnyt.com om filmenes rækkefølge. Kanal 5 tager i 2006 også hul på en række andre store film, heriblandt en ’Harry Potter’-film.
”Aftalen er med til at understrege Kanal 5’s stærke position som Danmarks bedste filmkanal” udtaler Tina Moreton, indkøbsansvarlig hos SBS.

”Vi har i forvejen filmaftaler med Warner Bros., Disney, NBC Universal, DreamWorks, Nordisk Film og Scanbox, så seerne er sikret top underholdning hver uge i både 9-Galla om mandagen og i 9-forestillingen på de øvrige ugedage. Vi ønsker at give seerne et varieret filmudbud uden for mange gentagelser, og derfor er aftalen med Sony Pictures en vigtig brik, da vi nu føjer endnu et af de store amerikanske studier til vores i forvejen brede palet af samarbejdspartnere,” slutter Tina Moreton.

Andre store filmoplevelser på Kanal 5 i 2006 bliver blandt andet:

- Harry Potter og hemmelighedernes kammer
- Matrix Reloaded
- Matrix Revolutions
- The Hulk
- Tilbage til Cold Mountain med bl.a. Nicole Kidman og Jude Law
- Paycheck med Ben Affleck
- Terminalen - instrueret at Steven Spielberg med Tom Hanks i hovedrollen
- Dreamcatcher med Morgan Freeman
- Stepford Wives med Nicole Kidman og Christopher Walken

Foto: Pierce Brosnan i rollen som manden med licens til at dræbe, James Bond - agent 007, fra filmen 'Die Another Day'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002