Kontakt os






 

EBU strammer Grand Prix-regler
Fredag 20. september 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter vedholdende anklager om, at der bliver fusket med stemmerne i det internationale Melodi Grand Prix, har den europæiske tv-union, EBU, i dag valgt at stramme reglerne.
"Strammere regler og øget åbenhed er vigtige, hvis Eurovision Song Contest fortsat skal være en succes," siger Jon Ola Sand, executive supervisor for konkurrencen, i en pressemeddelelse iflg. DR.

Fagjuryer i hvert deltagerland har 50 procent af magten, når det skal afgøres, hvem der går videre fra semifinalerne, og hvem der vinder finalen i den store musikkonkurrence.

De nye regler betyder, at navnene på jurymedlemmerne bliver offentliggjort på forhånd den 1. maj hvert år, og efter finalen offentliggøres hvert enkelt jurymedlems stemmer.

Samtidig kan man kun komme med i en national jury, hvis man ikke har siddet dér de to tidligere år.

EBU har desuden sat en undersøgelse i gang for at finde ud af, om de anklager om stemmefusk i Aserbajdsjan, der er blevet fremsat, har noget på sig.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002