Kontakt os






 

Adrian Hughes fra tv til P1
Tirsdag 11. januar 2005
Af Karsten Jensen
 
Den 6. februar går P1’s nye historiemagasin – ’Alle tiders historie’ – i luften. Adrian Hughes er vært på programmet når der hver søndag formiddag kl. 9.07 er historier i luften. Mange kender Adrian Hughes fra tv-skærmen, hvor han i programmer som Kulturjournalen og Viva på DR2 med stor entusiasme og fortællelyst indviede seerne i forskellige aspekter af kunst- og kulturlivet. Inden for det seneste år har han stået bag tv-dokumentarer om Kunstakademiets 250-års jubilæum og tilblivelsen af Mærsk Mc-Kinney Møllers operahus. I 2001-2003 boede Adrian Hughes i London, hvor han bl.a. var researcher på det britiske Channel 4’s historisk-arkæologiske primetime-satsning, 'Seven Ages of Britain'.
Adrian Hughes er 43 år og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987. Efter et par år som journalist på ungdomsprogrammet P4 i P1 blev han ansat som reporter og studievært på TV 2 Lorry. Han vendte tilbage til DR i 1996, hvor han begyndte som vært på den dengang nystartede kanal DR2.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002