Kontakt os






 

'Boogie' forherliger druk, sex, porno og vold
Mandag 23. februar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ungdomsprogrammet 'Boogie' på DR forherliger druk, sex, porno og vold. De radikales medieordfører Naser Khader samt børnepsykiater og forfatter Gideon Zlotnik mener iflg. B.T., at det er meget betænkeligt at en public service kanal som DR er med til at pornoficere det offentlige rum - på licensbetalernes regning.
"Jeg synes ikke at programmet giver unge nogle gode værdier. Mange af videoerne forherliger alkohol, porno og vold. Og sproget. I det sidste program jeg så, sagde tv-værten »røv« 10-15 gange. Jeg synes det er et problem, at man sender det lige før børneprogrammerne. Dem der går i 1.-3.- klasse, de risikerer at følge med i Boogie", siger Naser Khader til B.T..

Khader har også lagt mærke til, at Boogies studieværter, ikke just er nogle gode forbilleder for ungdommen. Han peger på, at en af værterne på spørgsmålet: "Kan du li' at køre for stærkt", svarer "Ja for satan".

Børnepsykiater Gideon Zlotnik er helt enig med Khader. Han fremhæver overfor B.T. Jeanet (billedet) som et særligt dårligt eksempel og siger: "Det image, den rollemodel, hun repræsenterer, som de unge bliver betaget af, det synes jeg ikke er særligt heldigt, for det sætter meget tryk på den pletfri skønhed, sexede, og lidt perverse med en ring i næsen. Hun hører til den type af TV-studieværter som er uheldige rollemodeller for de unge piger, fordi hun har et udseende som en ud af en mio".

Kritikken gælder også de musikvideoer, der vises i programmet, og som indeholder masser af sex og samlejebevægelser.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002