Kontakt os






 

Ombudsmand tør ikke undersøge Afghanistan-sag - ekspert undrer sig
Torsdag 15. februar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen tør ikke undersøge en klage fra DR om forsvarets lukkethed i forbindelse med DR 2's Afghanistan-film 'Den Hemmelige Krig'. Han er bange for, at der vil blive stillet spørgsmålstegn ved hans politiske neutralitet, hvis han går ind i sagen. Lektor Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole undrer sig meget over ombudsmandens beslutning og siger, at ombudsmanden dermed svigter sin opgave.
Det er Folketingens Ombudsmands opgave at kontrollere de offentlige myndigheder. Men opgaven forsømmes i sagen om filmen 'Den Hemmelige Krig', lyder det fra Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighed i forvaltningen.

"At der er kommet stærk politisk blæst om filmen, bør ikke bevirke, at journalisterne bliver retsløse. Der er tale om forvaltningsretslige spørgsmål, som ombudsmanden kan tage stilling til, uden at han tager stilling til hverken filmen eller sagen som sådan. Derfor er jeg ikke enig i, at han afviser at gå ind i sagen", siger Oluf Jørgensen til Ritzau

Journalisterne Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen, der har tilrettelagt filmen 'Den Hemmelige Krig', har klaget til ombudsmanden over at visse dokumenter er "forsvundet", at myndighederne har haft en meget lang behandlingstid, når der er blevet bedt om aktindsigt, at aktindsigt er blevet afvist i andre sager og over at Forsvarsministeriet har besluttet, at ansatte i forsvaret ikke måtte tale med de to journalister.

Det er iflg. Ritzau første gang nogensinde, at Folketingets ombudsmand opgiver at behandle en klage om aktindsigt af politiske hensyn. Ombudsmandens opgave er ellers primært "at kontrollere statslige, kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndighede".

Folketingets retsudvalg vil nu kigge på sagen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002