Kontakt os






 

'Natholdet'-video set 4,3 mio. gange
Onsdag 5. marts 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Anders Breinholts late-night-show har stor succes med flere aktuelle klip på nettet – og nyder godt af bedre sendetidspunkt.
TV 2s populære late-night-show 'Natholdet' er begyndt 2014 med forrygende succes med visning af klip på nettet – og med højere seertal til de daglige tv-programmer end tidligere i kraft af et nyt og bedre sendetidspunkt i de fleste uger, oplyser TV 2 i dag.

Onsdag i sidste uge havde 'Natholdet' 222.000 seere i den sene aftenflade – det højeste seertal i tre måneder og det næsthøjeste seertal i et år. 'Natholdet' sendes i denne sæson kl. 22.35 de fleste aftener - og dermed cirka en halv time tidligere end i de fleste foregående sæsoner.


Star Wars-angreb på pukkelpist-løbere

Samtidig har 'Natholdet' skabt kolossalt populære film på nettet. Mest set blandt disse er 'Star Wars OL', hvor pukkelpiste-løbere under OL angribes på dramatisk Star Wars-manér. Videoen er blevet et internationalt hit og er p.t. blevet vist cirka 4,3 millioner gange på YouTube. Se videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=_mKVJeA-wTw


Christopher synger falsk

Også to andre 'Natholdet'-videoer med en dansk kunstner er blevet særdeles populære med henholdsvis 420.000 og 140.000 visninger til de to film. I den første video synger og spiller sangeren Christopher nummeret ’First Like’, hvis tekst er skabt med hjælp af rigtige kommentarer, som Christopher har modtaget på Instagram. Se denne video her: http://www.youtube.com/watch?v=qWRwFJjP2Jo

Den anden video er en morsom – og meget manipuleret – video af Christopher, der har godkendt at medvirke i en hylende falsk version af hittet ’Told You So”. Se videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=W7kKdvJsewc




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002