Kontakt os






 

DR vil styrke kriseberedskab
Mandag 20. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Da hele Østdanmark blev ramt af et omfattende strømsvigt den 23. september, kom det bag på de fleste. DR kom hurtigt i luften, men ikke alt klappede som det skulle, og internt i DR er det nu blevet tid for efterkritik. Personalebladet DRåben skriver, at DR skal have et kriseberedskab parat, når der sker et omfattende strømsvigt som det den 23. september.
Som et eksempel næves, at der skal ligge ekstra SIM-kort parat til mobiltelefonerne i de vigtigste områder, så der er en chance for at finde en tele-udbyder der virker.

De, der har forstand på IT og strøm, og de, der har at gøre med afviklingen af programmerne, bygningerne, sikkerheden og kommunikationen skal kunne finde hinanden i en situation, hvor strømmen forsvinder. Det gik ikke så godt den 23. september, da der ikke var detaljerede planer for, hvordan det skulle ske. Et egentligt kriseberedskab manglede.

IT-sikkerhedschef Søren Olsen fra Teknologisk Stab er en af dem, der er ansvarlig for at få et nødberedskab op at stå til næste gang. Han siger til DRåben: "Vi var ramt af flere uheld og uheldige omstændigheder på en gang: Det viste sig, at der var fejl i nødgeneratoren, og det var derfor, den ikke var gået i gang. Situationen havde jo været noget nemmere fx for afviklingen, hvis den havde virket. Derudover gik vores teleudbyder Telia også ned, hvilket gjorde det endnu sværere at ringe rundt og fortælle hinanden, hvad der egentlig skete”.

Søren Olsen har flere ideer til, hvordan man kan sikre sig bedre næste gang, der kan ske et lignende strømsvigt: "Vi skal prøve at lægge noget af programafviklingen til DR Århus, så vi kan sende derovre fra, hvis strømmen svigter på Sjælland. Desuden overvejer vi at sætte nogle reelle øvelser i gang, hvor vi simpelthen afbryder strømmen - og afprøver nødgeneratoren.”

Strømsvigtet får også den konsekvens, at der vil blive set på strømsikkerheden i byggeriet i DR Byen med nye, kritiske øjne.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002