Kontakt os






 

Israel bomber journalister
Mandag 19. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Seks journalister meldes såret efter Israel i går søndag bombede et mediehus i Gaza. Mediehuset rummer bl.a. en tv-station og flere internationale medier arbejder i huset – bl.a. fra britiske BBC, tyske ARD og italienske RAI.
"Målene vi har ramt natten over var alle blevet udpeget efter månedsvis præcist efterretningsarbejde," skriver den israelske hærs talsmand på Twitter iflg. TV 2.

To bygninger i mediecentret i Gaza by var mål for de israelske krigsflys målrettede bombninger søndag i en stribe angreb, skriver RT. Blandt målene var en ”kommunikationsantenne”.

De fleste journalister og andre der arbejdede i huset, nåede at blive evakuerede, men iflg. palæstinensiske læger blev seks journalister kvæstede ved det israelske flyangreb. Én af journalisterne – en kameramand fra tv-stationen al-Quds – måtte efterfølgende have det ene ben amputeret.

Tidligere har en journalist fra BBC’s arabiske afdeling, der er bosiddende i Gaza, mistet sin 11 måneder gamle søn og sin svigerinde. Den lille dreng og svigerinden blev dræbt, da en granat affyret af israelske fly, ramte journalistens hus.

Filmmanden Harry Fear, der netop nu er i Gaza siger til RT: ”Israel kan ikke li’ at journalister fortæller sandheden, og udbreder fakta og kendsgerning om Israels gerninger. Det mest kendte eksempel er fra maj 2010 (da Israel angreb en flotille i internationalt farvand. /red.s anm.), hvor Israel bevidst ødelagde journalisternes memory cards. Israel jammede også satellit- og mobiltelefon-kommunikation. Så Israel forsøger ganske enkelt at undertrykke sandheden”.

Ifølge Geneve-konventionen er det en krigsforbrydelse at målrette angreb mod journalister.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002