Kontakt os






 

Stjernespækket line-up til The Voice ’09
Fredag 18. september 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
På mandag afvikler The Voice for 6. gang sin store koncert på Plænen i Tivoli. Det endelige line-up er blevet et mix af 17 danske og internationale artister, som alle har det til fælles, at de har ligget Top 10 indenfor de seneste 6 måneder.

Blandt de optrædende er: David Guetta featuring Kelly Rowland, Aqua, Jokeren, Milow, Pixie Lott, Medina, Outlandish, Joey Moe & Agnes.

Da antallet af artister, der har ønsket at optræde i showet, har været overvældende, har The Voice og Tivoli besluttet at udvide koncerten med hele 45 minutter i forhold til den oprindelige plan. Det betyder, at koncerten nu foregår fra klokken 19.00 – 23.45. Det oplyser The Voice i en pressemeddelelse.

Lars Sandstrøm bliver aftenens gennemgående vært og han får hjælp af otte kvindelige gæsteværtinder. Det er bl.a. Christiane Schaumburg-Müller, Vicki Berlin, Tina Lund, Maria Lucia, Lisbeth Østergaard & Julie R. Ølgaard.

The Voice har opfordret de fleste af de optrædende artister til at lave deres egen hyldest til Michael Jackson som del af deres sceneoptræden.

The Voice ’09 er en del af en særlig The Voice Dag i Tivoli, hvor man med en billet også har fri adgang til alle forlystelser fra dørene åbner klokken 14, til showet slutter 23.45.

Torsdag morgen havde ca. 10.000 mennesker allerede købt en billet i forsalg. Det er 50 pct. flere end samme tidspunkt sidste år, hvor der endte med at være 20.000 publikummer til 'The Voice ’08'.

Billetter kan købes på www.thevoice.dk og på www.tivoli.dk. Der kan også købes billetter i døren på mandag. Prisen for en billet er kr. 165,00 i forsalg og kr.185,00 i døren mandag. Har man årskort til Tivoli er prisen kr. 115,00 i forsalg og kr. 135,00 i døren.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002