Kontakt os






 

HLTV - nu på næsten hele Lolland-Falster
Torsdag 12. april 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den lokale tv-station på Lolland, HLTV, tredobler sendeområdet, men mister Maribo og Rødby. Det sker efter at man har indgået en aftale med YouSee om, at HLTV får en kanalplads på YouSee's digitale kabel-tv på Lolland-Falster.
HLTV's stationschef, Kim Hemmingsen glæder sig til at sende lokal-tv til Falster:

"Vi vil tilstræbe at dække flere begivenheder fra dette 'ny' område," siger han til Lolland-Falsters Folketidende. Han nævner bl.a., at HLTV kunne dække byrådsmøder fra Guldborgsund direkte - på samme måde som det bliver gjort på Lolland.

Selv om der er glæde over den udvidede dækning på Falster, så er det slet ikke så godt i HLTV's egen højborg på Lolland. Som det ser ud nu, kommer tv-stationen hverken til at kunne modtages i hverken Maribo eller Rødby.

Aftalen mellem YouSee og HLTV indebærer, at alle husstande på hele Lolland og Falster med fællesantenne og programpakke fra You-See kan se HLTV som en selvstændig digital kanal. Men Maribo dækkes af Seas Nive og Waoo! og i Rødby er man på Stofa. Og HLTV har ikke kunnet opnå aftaler med disse udbydere.

HLTV betød fra begyndelsen i 1992 oprindeligt Holeby Lokal-TV, men nu sender man fra studier på Banegårdspladsen i Maribo - og nu står HLTV for 'Hele Lollands TV'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002