Kontakt os






 

Så cykles der igen på TV 2
Torsdag 4. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Uanfægtet af de mange doping-skandaler i cykelsporten, fortsætter TV 2 med en intensiv dækning af en række cykelløb. Her i foråret er TV 2 klar med tre af - hvad man kalder - de største og vigtigste klassikere i cykelsporten, nemlig Paris-Roubaix, La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège.


I løbet af foråret – og med start på søndag den 7. april – transmitterer TV 2 fra cykeløbene Paris-Roubaix, La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège. Alle løbene plejer at byde på fortræffelig underholdning og afvekslende cykelløb med masser af både sportslige og dramatiske højdepunkter, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Det første af de tre løb sendes på søndag, og her er tale om Paris-Roubaix – det sidste af forårets såkaldte brostens-løb, hvor udfordringen netop er underlaget.Paris-Roubaix er nærmest at regne som et 'VM for brostens-specialister'.

"Alle tre løb – men i særdeleshed Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège - er forbundet med enormt stor prestige at vinde. Et løb som Paris-Roubaix er nærmest et VM for brostens-specialister. Afgørende momenter i Paris-Roubaix bliver kampen på de længste og sværeste af rutens traditionelle paveer (brostensstykker, red.s anm.). Specielt stykket ved Arenberg-skoven og pavé-stykket Carrefour de l´Arbre plejer at have afgørende indflydelse," siger TV 2s cykelekspert, Dennis Ritter.

"Set med danske øjne er forhåbningerne knyttet til Lars Bak, der virker i nogenlunde fin form efter sin håndledsskade tidligere i foråret, og til Matti Breschel, der også meldes fint kørende, men som ikke rigtig har fået udbytte endnu," siger Dennis Ritter videre. Det er Ritter, der kommenterer løbet sammen med Jørgen Leth og Rolf Sørensen.

La Flèche Wallonne køres den 17. april og Liège-Bastogne-Liège køres den 21. april. Disse løb køres i mere kuperet terræn, og derfor er der andre ryttere der til dominere her.

"La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège er løbene, hvor vi skal se de samme hovedpersoner, som kommer til at præge etapeløbene i sommerens løb. Specielt spanierne Joaquin Rodriguez og Alejandro Valverde må tælles blandt storfavoritterne, men også Team Saxo-Tinkoffs Alberto Contador bør kunne gøre det godt i de løb ligesom sidste års overraskende vinder i Liège, Maxim Iglinskiy fra Astana. Også den regerende verdensmester Philippe Gilbert og australieren Simon Gerrans er interessante," vurderer Dennis Ritter.


Foto: Sidste års vinder af Paris-Roubaix, Tom Boonen. (Fotocredit: Getty Image / TV 2)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002