Kontakt os






 

Niels Christian Frederiksen til TV3 Sport
Torsdag 6. marts 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fodboldkommentatorer Niels Christian Frederiksen skifter fra CMore til TV3 Sport. Her skal han kommentere fodbold fra bl.a. Superligaen, Champions League og Premier League. Niels Christian Frederiksen har en lang fortid som journalist og kommentator - bl.a. har han tidligere arbejdet for Viasat.
"Med Niels Christian Frederiksen på holdet styrker vi vores i forvejen stærke opstilling med de bedste værter, eksperter og kommentatorer. Det skal vi naturligvis give seerne i vores dækning af de eksklusive rettigheder, vi har på TV3 Sport. Niels Christian Frederiksen er en yderst vidende, kompetent og dygtig fodboldkommentator, som vil bidrage til et løft af vores fodbolddækning", udtaler MTGs sportschef Peter Nørrelund.

For Niels Christian Frederiksen selv betyder skiftet, at han nu skal beskæftige sig med fodbold på den aller øverste hylde fra ikke mindst Uefa Champions League. En turnering, som han har indgående kendskab til og som han bl.a. har skrevet en bog om.

"Jeg glæder mig til at skulle beskæftige mig med det bedste fodbold. TV3 Sport viser de mest attraktive kampe, og jeg ser meget frem til at være med til at arbejde sammen med den dygtige redaktion og de mange kompetente eksperter. Og ikke mindst til at være med til at formidle de store oplevelser til danskerne hjemme i stuerne", siger Niels Christian Frederiksen.

Niels Christian Frederiksen har sin første opgave for TV3 Sport lørdag den 15. marts, hvor han kommenterer Aston Villa - Chelsea fra Premier League. Dagen efter er han ved mikrofonen til storkampen mellem Manchester United og Liverpool.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002