Kontakt os






 

Tv-serie på TV Midtvest om juletradioner
Tirsdag 25. november 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sangeren Trine Jepsen er helt vild med jul og vil derfor gerne vide, hvordan andre holder jul. Derfor har hun i fire programmer besøg af kendte gæster, der fortæller om deres juletraditioner. Første gang på søndag den 30. november kl. 21 på TV Midtvest Mokka.



TV Midtvests juleserie hedder 'Vores jul' og gæsterne i de fire programmer er: Anne-Mette og Anders Fogh Rasmussen, Anne-Grethe Bjarup Riis, Søren Dahl samt Gitte og Johnny Hansen.

TV Midtvest fortæller, at der nok ikke er mange, der ved, at familien Fogh Rasmussen er klar til at køre 2.000 km med juletræ på taget for at få den perfekte jul i Frankrig. Og hvordan har den tidligere NATO-chef det egentlig med ønskelister? Johnny Hansen afslører helt nye sider af sig selv, når det gælder juletræer. Han er klar til at flytte rundt på grenene for at gøre mor Gerda helt glad juleaften. Seerne får også historien om, hvorfor Anne-Grethe Bjarups Riis' far havnede uden for døren en hel juleaften. Og så fortæller Søren Dahl bl.a., hvor hans grundlæggende fornemmelse for næstekærlighed stammer fra - en rørende historie fra hans barndom, hvor han var med sin mor rundt og hjælpe andre juleaften.


Foto: Trine Jepsen er vært for 'Vores jul' å¨TV Midtvest Mokka. Første gang på søndag kl. 21.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002