Kontakt os






 

Hr. Skæg kåret til 'bedste børnekultur-personlighed' for 3. år i træk
Mandag 14. november 2016
Af Redaktionen
 
DR Ramasjangs karismatiske vært Hr. Skæg er igen blevet kåret som 'Bedste børnekultur- personlighed', mens Cirkus Summarum blev 'Årets børneevent' ved Børn i byen-prisen 2016.

I går søndag sikrede Hr. Skæg – der hedder Mikkel Lomborg – sig et hattrick, da Børn i byen-prisen blev uddelt for sjette gang i Rundetaarn i København.

'Børn i byen' er en stor guide på nettet for børneforældre, og det er netop landets børnefamilier, der i en netafstemning har afgjort, at Hr. Skæg skulle have prisen, som går til en person, der har gjort noget ekstra for kulturen for børn mellem 0 og 12 år.

Det lå allerede på forhånd fast, at det var én af DRs populære børneværter, der ville blive 'Bedste børnekulturpersonlighed', for alle de fem nominerede i kategorien er kendt fra DRs børneprogrammer. Udover Hr. Skæg var de nominerede Kristian Gintberg fra bl.a. 'Ramasjang Mysteriet', Rosa fra Rouladegade, Sofie Linde og Onkel Reje. Hr. Skæg sejrede og fik 42,5 procent af stemmerne.

"Hr. Skæg har siden 2007 underholdt børn i alle aldre og lært dem tal, bogstaver og senest ord. Hr. Skæg brænder igennem både på skærmen og ved liveoptrædener rundt omkring i landet," hed det bl.a. i motiveringen.

I alt blev der uddelt 13 priser ved Børn i byen-prisen 2016, og DR havde også en aktie i en anden af dem. Cirkus Summarum, som DR Big Bandet og Muskelsvindfonden arrangerer i fællesskab, og hvor man i sommer kunne se mange af DR Ramasjangs værter og dukker på slap line i teltet i København og Aarhus, blev kåret som årets 'Bedste børneevent'.

For øvrigt var Hr. Skæg også med i 'Cirkus Summarum' i år.


Arkivfoto: Hr. Skæg. (Fotocredit: GreatHouse Film)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002