Kontakt os






 

Flere tv-kanaler skal serveres på dansk
Mandag 22. marts 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kampen om tv-seerne er så hård i Danmark, at de internationale nichekanaler serverer en del af sendefladen på dansk. Det har man gjort på Discovery Channel og på fire år fordoblet seertallet, skriver Jyllands-Posten i dag. Samtidig er den internationale musikkanal MTV, ifølge Markedsføring, ved at undersøge muligheden for en rent dansk kanal som supplement til den nuværende nordiske med hovedsæde i Stockholm.
Siden Discovery Channel i 2000 introducerede dansk tale mellem programmerne og begyndte at sende danske reklamer, er kanalens seere i Danmark blevet fodoblet. En gang i mellem når seertallet op på samme niveau som det er for TV 2 Zulu og DR 2.

"Vores egne seerundersøgelser viser, at danskerne zapper væk, hvis der tales engelsk mellem programmerne, og hvis der i reklamepauserne vises udenlandske reklamer. På det punkt skal danskerne helst genkende det, de ser og hører", siger nyudnævnt direktør for Discovery Channel Norden, Jan Winther Andreassen, til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at Discovery næste skridt antageligt bliver, at sende dansk tale ind over programmer, som i dag er tekstede.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002