Kontakt os






 

VM-finale blev mest sete sportskamp
Mandag 31. januar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
VM-håndboldfinalen mellem Frankrig og Danmark i går søndag blev med tilsammen 2.670.000 seere den mest sete sportsbegivenhed nogensinde. I hvert fald siden 1992, hvor Gallup har målt seertal.
To andre håndboldfinaler kommer dog tæt på: EM-semifinalen i fodbold 22. juni 1992 Nederlandene-Danmark havde 2.655.000 seere på TV 2, og finalen 26. juni 1992 mod Tyskland havde 2.632.000 seere. Det fortæller fung. kommunikationschef for TV 2, Michael Hansen, til tvnyt.com.

I øvrigt var VM-slutrunden 2011 samlet set den mest sete håndboldslutrunde nogensinde.

Hver dansker på tre år og derover brugte i gennemsnit 9 timer 50 minutter – altså næsten 10 timer – på at se håndboldtransmissioner og studieprogrammer på TV 2, DR1, DR HD, TV 2 Sport og TV 2 News tilsammen. Heraf stod TV 2-gruppen for 58 procent af danskernes håndboldsening.

Også på finaledagen var TV 2 den mest sete kanal. TV 2 blev den foretrukne kanal, selv om det ikke fremgik af en eneste tv-oversigt i aviser eller på nettet, at finalen også blev sendt på TV 2. Selv om TV 2 under slutrunden var den tv-kanal, hvor danskerne brugte mest tid på at følge håndboldherrerne, indebar fordelingen med DR, at TV 2 alene skulle sende VM-finalen, hvis Danmark kom i finalen.

Udfordringen for TV 2 var, at Danmarks semifinale først blev spillet fredag aften, og først efter semifinalen var det afgjort, at Danmark skulle spille finale, fortæller Michael Hansen videre. På dette tidspunkt var det umuligt at få lavet ændringer til programoversigterne i søndagens aviser og på nettet. Stort set det eneste sted, hvor det fremgik af en programoversigt, at VM-finalen søndag klokken 17.00 også kunne ses på TV 2, var på TV 2s eget tekst-tv side 302 og 303.

Vi ved fra undersøgelser, at mange mennesker bruger tv-oversigter i aviser og ugeblade til at orientere sig om tv-udbuddet - og der er tale om endnu flere mennesker, hvis man medtager danskernes brug af tv-oversigter på internettet. Samtidig havde DR1 hovedparten af seerne lørdag aften ('Danmarks Indsamling') til at orientere om, at håndboldfinalen kunne ses på DR, ligesom DR havde bronzekampen søndag eftermiddag til at lægge op til stationens egen transmission af finalen.

"Det lykkedes heldigvis at oplyse mange danskere om, at de havde en valgmulighed, hvis de ville se VM-finalen i tv," siger Michael Hansen.


Finalen søndag mellem Frankrig og Danmark blev set af 1.448 mio. seere på TV 2 og af 1.019 mio seere på DR1. Kun 203.000 valget af se kampen på DR HD.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002