Viaplays udvalg af serier fortsætter med at vokse, og Viaplay har nu indgået en ny kontrakt med Warner Bros International Television. Aftalen betyder at Viaplay nu kan tilbyde bl.a. 'Gossip Girl', 'Venner', 'Person of Interest', 'Vampire Diaries' og den moderne klassiker 'Præsidentens mænd'.
Lina Brouneús, COO Content hos Viaplay, siger om den nye aftale med Warner:
"Vi vil gerne give brugerne mulighed for at vælge mellem helt nye og eksklusive premierer med konceptet Viaplay Premiere og klassiske, prisbelønnede serier. Vores aftale med Warner betyder, at vi fortsat udvider vores tilbud og styrker vores position som den eneste streamingtjeneste, du har brug for."
Viaplay findes på følgende platforme: PC, Mac, Android- og iOS-enheder, Smart TV, Xbox 360, Xbox One, PlayStation® 3 samt PlayStation 4.
|