Kontakt os






 

Adam Duvå Hall skal lave reality-tv på TV3
Onsdag 1. juni 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I efteråret 2011 har TV3 premiere på en ny realityserie med titlen 'Fristet – hvor langt vil du gå?'. Det nye show bliver Adam Duvå Halls første udfordring på kanalen, idet det bliver netop ham, der skal være vært for programmet.
Optagelserne finder sted i løbet af juni og juli måneder i Tyrkiet, hvor TV3 samler en gruppe deltagere, der alle vil få udfordret deres moral, etik og egoisme kontra fællesskabets bedste.

"Reality-tv skal hele tiden søge nye veje, og vi på TV3 vil også dette efterår være de første med det nyeste – nemlig et spil, hvor hele ideen er at udfordre deltagernes egen moral og etik. De vil blive stillet over for svære valg, der vil skabe debat, ikke blot blandt deltagerne, men også blandt seerne. Vi har i udviklingen af dette program sammen med Nordisk Film hele tiden set Adam Duvå Hall som den perfekte vært. Det er derfor en stor glæde, at han har sagt ja til at være TV3s nye vært på programmet," siger TV3’s programdirektør, Pil Gundelach Brandstrup.

Adam Duvå Hall siger selv om sin nye rolle som realityvært: "Jeg tager som vært i TV3’s nyeste realityformat et langt spring ud i noget, hvor jeg måske mister kontrollen, men hvor jeg er sikker på, jeg kan underholde seerne og være med til at åbne op for debatter om moral og etik. Jeg føler selv, det her kommer til at være noget helt nyt og svært udfordrende både for mig, for seerne og for deltagerne. Og jeg glæder mig. Men netop fordi spillet vil være så udfordrende, er det umuligt at sige meget mere på nuværende tidspunkt. Seerne og deltagerne må vente lidt endnu med at få mere information om programmet og min rolle.”

Adam Duvå Hall kommer fra en stilling i DR P3, hvor han har arbejdet i 11 år.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002