Kontakt os






 

Kun statsejede tv-stationer skal diskutere fremtidens digitale tv
Fredag 17. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Folketingets Kulturudvalg holder på fredag en høring om digitalt tv. Høringen er åben for offentligheden og dermed har repræsentanter for de private, kommercielle tv-stationer mulighed for at være med - men kun som tilhørere. Brancheforeningen for kommercielle radio- og tv stationer, KOMM, mener at det er meget betegnende for den danske kultur- og mediepolitik, at kun de statsejede stationer er inviteret til at drøfte fremtidens digitale tv.
"Det er godt i tråd med beslutningen om, at det i første omgang kun er de statslige tv-kanaler (DR og TV2) der får adgang til det digitale net", skriver KOMM i nyhedsbrevet 'Radiofaxen'. "Men det tyder ikke godt for, at kulturministeren har flertal for at stå fast på sine løfter om at den beslutning ikke betyder, at der er lukket for at andre også kommer med på det digitale sendenet".

Om formålet med høringen hedder det: ”Formålet med høringen er at belyse, hvad status er, samt hvilke perspektiver og udviklingsmuligheder, der er forbundet med digitalt tv i Danmark.”

KOMM mener, at det er beskæmmende, at kulturudvalget med borgerligt flertal og under ledelse af Venstre-manden Kim Andersen ikke mener, at det er relevant at se lokalt, uafhængigt og kommercielt tv i den digitale fremtid.

”Vi behøver for så vidt ikke at se ind i fremtiden. Allerede nu er der jo plads til, at lokal-tv kunne være på muks 1 båndet,” siger KOMMs formand Bent Helvang.

”Samtidigt med, at man altså holder nogle ude, vælger man at bruge en halv milliard kroner på et projekt, der kun vil gavne de 15 pct. af befolkningen der ikke i forvejen er på satellit eller kabel. Og hovedparten af de 15 pct. ønsker ikke mere tv!,” pointerer Bent Helvang.

Høringen den 24. oktober på Christiansborg er offentlig og man kan læse mere om programmet her: http://www.folketinget.dk/artikel.asp?id=E156F399-DBAD-4892-9822-9CA02095A1D7


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002