Kontakt os






 

Giv blod med HBO og 'True Blood'
Torsdag 13. juni 2013
Af Karsten Jensen
 
Et samarbejde mellem GivBlod og HBO Nordic skal få unge til at donere blod og samtidigt gøre opmærksom på den nye sæson af vampyr-serien True Blood.


”En del tager først stilling til at blive bloddonor i slutningen af 20´erne, men vi vil gerne have flere unge i alderen 17‐25 til at give blod,” siger PR- og
marketingansvarlig Merle Romose. “At ramme en målgruppe, som allerede er
optaget af tusinde andre ting, kræver alternativ kommunikation. Derfor var vi interesseret, da vi blev kontaktet af HBO om et samarbejde.”

Idéen handler helt basalt om, hvad der ville ske, hvis vampyrerne fra 'True Blood' kom til Danmark. Den tanke blev til et trusselsbrev fra en af hovedpersonerne, vampyren Bill Compton. I brevet skriver Bill Compton, at han og hans vampyrvenner kommer til landet den 17. juni, og truer med grusomme konsekvenser, hvis GivBlod ikke skaffer ham det blod, han skal bruge.

”Vi synes, at det er en spændende og anderledes måde at opfordre den yngre målgruppe til at give blod på, og det falder godt sammen med vores event til den Internationale Bloddonordag, den 14. juni. Her kan alle komme forbi GivBlods telt på Gammeltorv og få bestemt deres blodtype. Vi ved godt, at vampyrerne fra 'True Blood' er ligeglade med, hvilken type blod de får, men for os er der nogle blodtyper, som vi altid har brug for,” siger Merle Romose.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002