Kontakt os






 

Nu virker streaming fra dr.dk
Torsdag 20. februar 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det har været et tilbagevendende kritikpunkt fra seerne, men siden januar har opgaven med at streame fra DRs hjemmeside været lagt ud af huset, og det har har givet kvaliteten af streamingtjenesten et stort løft.
Problemer med kvaliteten og stabiliteten af streaming fra dr.dk var både i 2012 og 2013 det emne, som DR modtog flest klager over.

DR har nu - efter et års forårbejde - outsourcet hele distributionsopgaven. Og det har givet et mærkbart løft i kvaliteten, fortæller chef for DR Teknologi Mikkel Müller til Version2.

"Vi kan se, at der er en betydelig forbedring i kvaliteten hos brugeren, via den statistik, vi får tilbage," forklarer han.

Leverandøren, Akamai, blev valgt i september, efter at foråret 2013 blev brugt på grundigt forarbejde og et EU-udbud, og i december begyndte DR så at flytte indhold til Akamais servere. I går onsdag blev det sidste indhold flyttet til Akamai.

Tidligere har DR selv haft alt videoindholdet på egne servere, men kæmpede med kapacitetsproblemer, hvor det var svært at følge med danskernes interesse for at se tv via nettet.

"Ud over kvaliteten havde vi tidligere et stort problem med skalerbarheden. Vi havde ikke kapacitet nok, når der var mange brugere på. For eksempel om søndagen, hvor der nu kører 'Arvingerne', har vi en meget stor belastning. I søndags havde vi 30.000 samtidige brugere på et afsnit af 'Arvingerne', og samlet sender vi 30-35 gigabit/sekund," siger Mikkel Müller.

Outsourcingen betyder iflg. Version2 også at DR-teknikerne nu slipper for at skulle slæbe ny hardware hjem i samme tempo, som danskerne 'slubrer' mere streamet tv i sig.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002