Kontakt os






 

'Jonah from Tonga' på HBO Nordic
Tirsdag 5. august 2014
Af Karsten Jensen
 
Ny komedieserie fra Chris Lilley, skaber og hovedrolleindehaver i 'Summer Heights High' og 'Ja’mie: Private School Girl'.
Den australske Chris Lilley, som står bag 'Summer Heights High' og 'Ja’mie: Private School Girl', er tilbage med en af sine mest skelsættende karakterer; den 14-årige rebelske Jonah, som er hovedrollen i en seks afsnit lang komedieserie 'Jonah from Tonga'.

Da Jonah Takalua blev smidt ud af Summer Heights High, sendte hans far ham til øen Tongapatu for at være sammen med sin fjerne familie og få styr på sit liv igen. Men fire måneder senere er Jonahs onkel blevet træt af Jonahs narrestreger og sender ham tilbage til Sydney, hvor han begynder på en ny skole, Holy Cross School. Endnu en gang må den letpåvirkelige Jonah tilpasse sig en ny skole og forsvare sig mod nye fjender og andre bøller, alt sammen mens han prøver at være en ”god dreng”.

Jonah from Tonga er produceret af Lilley og hans producer-makker Laura Waters, som tidligere har produceret 'Summer Heights High' (hvor HBO-seere første gang mødte karakteren Jonah) og 'Angry Boys', og HBO og The Australian Broadcasting Corporation er medproducere i samarbejde med BBC.

Chris Lilley er en af de mest populære tv-stjerner i Australien og er også et kendt ansigt i USA takket være hans mange HBO-serier.

Jonah from Tonga har premiere på HBO Nordic den 9. august.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002