Norsk P4 dropper Radio Møller
Mandag 31. januar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen

Da Per Stig Møller sidste år præsenterede sin vision for den nye FM4-kanal, blev den norske radiokanal P4 en overgang nævnt som et eksempel på, hvad danskerne ville kunne forvente sig af den nye radiokanal. Men norsk P4 er helt uinteresseret, og gider ikke bruge tid på sagen.

P4 i Norge udtrykte ellers interesse på et tidspunkt. P4-chef Kalle Lisberg sagde, at det "ville være spændende at få lov til at være med".

Men interessen fra norsk P4 er ikke bare kølnet. Den er helt væk. Kalle Lisberg siger til Journalisten i Norge, at den danske regerings planer om en ny radiokanal ligner leg med de danske skattekroner. Han sammenligner kanalen med den smalle norske kanal NRK2, der har en række regler for programvirksomheden - bl.a. hvor meget musik, der må spilles. Og giver udtryk for at den nye radiokanal bliver en radiokanal, der handler om, hvordan verden ser ud fra politikernes eget ståsted