Radio MEGA laver koncert med Søren Poppe
Torsdag 3. marts 2005
Af Stig Hartvig Nielsen

Omkring 100 af Radio MEGAs lyttere kan glæde sig til at møde Søren Poppe til intimkoncert i Hillerød næste fredag.

Det er ikke muligt at købe billetter til intimkoncerten med Søren Poppe – de kan kun vindes ved at lytte til Radio MEGA på hverdage mellem kl. 06 og 15.

Når Radio MEGA spiller Søren Poppe i radioen, skal lytterne ringe på 48 25 26 00 - de to første lyttere på telefonen vinder hver to billetter til koncerten.

Intimkoncerten med Søren Poppe, der netop nu er aktuelt med sit andet solo-album, afholdes i 4Fitness på Carlsbergvej 32 i Hillerød, fredag den 11. marts kl. 20.