Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 26. januar 2006
Nye Galluptal: Kommerciel radio fortsætter voldsom nedtur. DR ta'r det hele
Nye Galluptal: Kommerciel radio fortsætter voldsom nedtur. DR tar det heleI november slog de kommercielle radioer ny bundrekord: Kun 27.5 pct. af al radiolytning i Danmark skete på de kommercielle stationer. Det dårligste resultat siden 1997/98. Nu er lyttertallene for december klar, og nu går det endnu værre for de kommercielle. Kun 24.6 pct. af danskernes tid foran radiomodtagerne bruges i selskab med de kommercielle stationer. Samtidig slår DR nye rekorder; DR tegnede sig i december måned for 71.9 pct. af al radiolytning - men der var dog også lidt fremgang for Radio 100FM. Læs mere

Torsdag 26. januar 2006
Radio Days sætter fokus på Jack FM
Pat Cardinal - direktør og programchef på den første Jack FM station i verden, 92.5 i Toronto, bliver en af oplægsholderne på en Radio Days 06 om Jack FM og mulighederne for formatets eventuelle udbredelse i Danmark og Europa. Holger Lachmann fra RTL 104.6 i Berlin deltager også. Blandt de mange andre spændende ting på årets Radio Days, der afholdes 18. - 19. marts i København, bliver sessions om Public Journalism, en workshop om at forfine sine idéer og en eksklusiv udgave af ’Mads & Monopolet’. Læs mere

Torsdag 26. januar 2006
Viden om tro er populært i radio og tv
Flere og flere danskere ser og hører programmer om tro på tv og i radioen for at lære mere om deres kristne rødder og blive bedre til at diskutere religion med især muslimer. Læs mere

Onsdag 25. januar 2006
Norge: DAB-salgstal er blæst kunstigt op
Norge: DAB-salgstal er blæst kunstigt opDet er rent fup, når Digitalradioutvalget i Norge og DAB Danmark i dag fortæller, at det går langt bedre end forventet med salget af DAB-radioer i Norge. Dagens Næringsliv kan i dag afsløre, at op mod halvdelene af de DAB-radioer, der blev importeret til Norge i fjor er købt og betalt af aktørerne selv og delt gratis ud til ansatte, forretningsforbindelser og anvendt til præmier. Læs mere

Onsdag 25. januar 2006
Norge: Gang i salget af DAB-radioer
Norge: Gang i salget af DAB-radioerBåde salget og udbuddet af DAB radioer i Norge voksede væsentligt sidste år. Der blev solgt ca. 51.000 DAB-radioer i Norge - mere end tre gange mere end de forventede 15.000 modtagere. 4.000 DAB radioer fandt vej til bilerne. Læs mere

Onsdag 25. januar 2006
Radio Charlie sender Radionyhederne
Radio Charlie sender RadionyhederneRadionyhederne sender nu også landsdækkende nyheder fra tidlig morgen til sen aften i Varde. Radio Charlie indgår nu i nyhedssamarbejdet sammen med 29 andre lokale radiostationer. (KJ)

Tirsdag 24. januar 2006
Rekordregnskab fra Radio ABC – overskud på 3.1 mio. kr.
Godt 3.1 mio. kr. i plus blev det til for Radio ABC-gruppen for regnskabsåret oktober 2004-september 2005. Det er en forbedring på 1.4 mio. i forhold til de hidtil bedste resultater i regnskabsårene 2002/2003 samt 2003/2004. Det var i øvrigt bl.a. de 2 regnskabsår, der medførte at Radio ABC blev 'Gazelle' hos dagbladet Børsen i 2005. Læs mere

Tirsdag 24. januar 2006
DR vinder lobbykrigen
Det store lobbycirkus er gået i gang. Industrien, dagbladene, tv-stationerne, netmedierne og radiofolkene har allerede været på besøg hos politikerne for at få indflydelse på det kommende medieforlig. Fagbladet Journalisten skriver i en leder at vinderen af lobbykrigen er DR. Politikerne har forstået, at der også skal være public service-tilbud på blandt andet net og mobiltelefoner for at følge med tiden og seerne. Budskabet om, at mediepolitik er kulturpolitik, der skal sikre danskproduceret journalistik og drama, er brændt igennem. Industrilobbyen, der vil barbere DR og TV 2, har tabt. Læs mere

Tirsdag 24. januar 2006
Nødgaard og Carina C. ved ikke, hvad mediekonvergens og podcasting er
Nødgaard og Carina C. ved ikke, hvad mediekonvergens og podcasting er Politikerne står overfor en af de største mediepolitiske udfordringer nogensinde, når det kommende medieforlig skal forhandles på plads. Fagbladet Journalisten har derfor haft de mediepolitiske ordførere til eksamen i medielandskabets geografi. De konservatives Carina Christensen klarer sig dårligst og får kun hevet et 6-tal hjem. Meget bedre går det ikke for Dansk Folkeparti's Poul Nødgaard, der på et af spørgsmålene svarer: "Mediekonvergens ... skulle jeg vide noget om det?" Bedst klarede Holger K. Nielsen (SF) sig. Læs mere

Tirsdag 24. januar 2006
Medieudspil udskudt fem-syv uger
Kulturminister Brian Mikkelsens udspil til en ny medieaftale for 2007-2010 var ventet offentliggjort i januar, men iflg. Berlingske Tidende er der udsigt til at udspillet først er klar i slutningen af februar. (SHN)

Tirsdag 24. januar 2006
Airplay chart top 20 – uge 3
Læs mere

Mandag 23. januar 2006
Radio Odsherred satte ny dansk rekord
Radio Odsherred satte ny dansk rekord Den lokale radiostation i Rørvig, Radio Odsherred, er nu indehaver af Guiness rekorden for længst direkte transmitteret radio i Danmark. Det skete i weekenden i forbindelse med indvielse af radioens nye lokaler, hvor Jonas Berg og Aleksander 'Skipper' Christiansen sendte radio uafbrudt i 30 timer. Læs mere

Mandag 23. januar 2006
Kattegat FM, Samsø, bliver til Radio Survivor
Kattegat FM på Samsø skifter nu navn til Radio Survivor. Det sker med virkning fra den 1. februar efter en henvendelse fra Radio Kattegat i Nordsjælland, oplyser Carsten Schnoor fra stationen. (KJ)

Fredag 20. januar 2006
Dansktopradio lokker lyttere til
Dansktopradio lokker lyttere tilDet hjalp med en gevaldig opsang til lytterne fra dansktop-, slager- og countryradioen Fyens Total Radio 1. Medlemstallet er blevet rettet op, og man har udvidet sendetiden. Men for at lokke endnu flere til at melde sig ind, lancerer man nu radiobranchens frækkeste hjemmeside. Læs mere

Fredag 20. januar 2006
Nye radioopgaver til VLRs Claus Nielsen
Nye radioopgaver til VLRs Claus NielsenClaus Nielsen, programchef for VLR i Vejle og Fredericia, er tiltrådt som programkonsulent for Radio 2, hvor han bl.a. skal fungere som daglig sparrings- partner til 'Endelig Morgen-holdet' og kontaktperson vedrørende Radio 2. Claus Nielsen vil være at finde hos Radio 2 mandag-torsdag og hos VLR fredag, hvor han stadig fungerer som programchef. (KJ)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -