Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Koktvedgaard: ”Morgenandagten savnes formentlig af nogle lyttere på P1”
Mandag 1. oktober 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio- og tv nævnet gav fredag - som tidligere omtalt på radionyt.com - DR en lodret ordre om at flytte Morgenandagten og Højmessen væk fra den nye radiokanal, P2 Musik & Kultur. I brevet til DR skriver nævnets formand Mogens Koktvedgaard, at det selvsagt er op til DR ”om man vil flytte de omhandlede programmer tilbage til P1, hvor de formentlig savnes af nogle, eller om man vil placere dem andetsteds på de tre kanaler”.
Radio- og tv Nævnet har ikke fået nogen egentlig, formel klage i sagen om Morgenandagten og Højmessen, men nævnets formand Mogens Koktvedgaard har selv fået mange henvendelser fra lyttere, der mener, at der er for lidt klassisk musik på den nye 4. landsdækkende radiokanal, P2 Musik & Kultur. Han har derfor valgt, at nævnet – af egen drift – tog spørgsmålet op.

Problemet er, at det ikke af DRs ansøgning om sendetilladelse til den 4. landsdækkende FM kanal fremgår, at DR vil sende Morgenandagten og Højmessen på den nye radiokanal. Tværtimod skriver DR i sin ansøgning, at der vil blive sendt klassisk musik, hvor der nu er Morgenandagt – og at der vil blive sendt kammermusik og torsdagsreprise, hvor der nu sendes Højmesse.

Når DR har valgt at sende Morgenandagten og Højmessen på P2, er der tale om en vigtig og substantiel ændring af kanalens programpolitik, der rykker ved den procentuelle fordeling af de forskellige emneområder for kanalens indhold – mener nævnet. Nævnet skriver, at det ”anser det for en klar og åbenbar betingelse for tildelingen af radiokanalen, at den i ansøgningen beskrevne programflade fastholdes ganske nøje. I princippet kan hverken DR eller Nævnet foretage ændringer heri, idet dette ville indebære en tilsidesættelse af de øvrige ansøgeres berettigede forventninger og gøre konkurrencen meningsløs”.

Nævnet er så bekymrede for, hvad DR kan finde på at gøre med den nye radiokanal, at nævnet nu foreslår at DR hver halve år indsender deres programplaner for P2 Musik & Kultur til Radio- og tv Nævnet. Det skal ske således at Nævnet får mulighed for at vurdere DRs eventuelle ændringsønsker. Der kan dog kun – understreger Nævnet – være tale om ”passende mindre justeringer – i tidens løb”.

Det er særligt bemærkelsesværdigt at Nævnet skriver, at Morgenandagten ”formentligt savnes af nogle lyttere på P1”. Dermed retter nævnet en bemærkelsesværdig om end indirekte kritik af DR, for at have flyttet andagten væk fra P1.

En sjældent fåmælt radiodirektør Leif Lønsmann siger til radionyt.com, at hans eneste kommentar er, at ”DR er i løbende drøftelser med Radio- og tv Nævnet om den nye kanal og dets sendeflade – her én måned efter at den er begyndt at sende”. I Kulturministeriets Medie- og Tilskudssekretariat vil man hverken be- eller afkræfte, at der er indledt drøftelser mellem nævnet og DR.

DR står i et dilemma. Efter flere år er det endeligt lykkedes DR, at få skabt plads til en nyheds- og aktualitetsflade på P1 hver morgen fra 6-9. En flade der har fået meget stor ros og anerkendelse fra mange sider, og som uden tvivl vil blive en særdeles aflyttet flade. Det er sket uden at lytterne til Morgenandagten har måttet gå på kompromis på nogen måde. Morgenandagten sendes fortsat på præcis samme tidspunkt som tidligere – og tilmed i samme sammenhæng som tidligere, nemlig efter to timers klassisk morgenmusik. Nu blot på P2 i stedet for P1. Dilemmaet for DR er, at hvis andagten flyttes tilbage på P1 vil det være totalt ødelæggende for P1’s nye morgenflade. Hvis DR vælger udelukkende at placere Morgenandagten på langbølge, vil der blive ballade med lyttere der ikke mener, at de kan fange programmer på langbølge. At sende Morgenandagten på et andet tidspunkt er meget vanskeligt. DR har forgæves forsøgt på dette i flere år, men det er blevet afvist – både af stærke kirkelige lobbyister og ikke mindst af Københavns Domkirke, der ikke var indstillet på at flytte andagten. En forskudt transmission af en særlig kirkelig handling - som en morgenandagt er - er helt udelukket.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -