Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


NVR foran konkurs - stopper udsendelserne i eftermiddag
Fredag 21. februar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En ekstra, uforudset regning fra KODA på 70.000 kr. har fået De Bergske Blade til at trække sig ud af forhandlingerne med NVR i Thisted. Dermed tyder alt på, at radioen er på vej mod en konkurs. Bestyrelsen for den kriseramte radio mødes over middag og det ventes, at NVR - efter 17½ år som den lokale radiostation i Thy - må indstille udsendelserne sidst på eftermiddagen i dag.
Administrerende direktør for De Bergske Blade, Per B. Jørgensen, bekræfter overfor radionyt.com, at der ikke længere er forhandlinger mellem NVR Nordvestjyllands Radio og De Bergske Blade. Man havde ellers forhandlet sig frem til en aftale med NVRs ledelse, men da KODA - som den eneste kreditor - ikke ville være med til den akkordordning man var nået frem til, måtte De Bergske Blade følgeligt trække sig fra forhandlingerne.

Andre kilder radionyt.com har været i kontakt med oplyser, at der oprindeligt var lavet et første udkast til en akkordordning, som alle kreditorer havde sagt ja til - undtagen KODA, der pludselig fremkom med et ekstra krav på 70.000 kr. pga. fejl i beregningsgrundlaget for NVRs betaling af KODA vederlag. KODA ville gerne gå med til akkordordningen - men under forudsætning af, at der blev lagt 70.000 oveni det tilgodehavende, som KODA havde. KODA slækkede oven i købet yderligere på dets krav, men alligevel betød det, at to andre kreditorer - RadioNyhederne og Gramex - i sidste ende sagde nej til akkordordningen, da KODAs nye krav betød at RadioNyhederne og Gramex ville få et betydeligt mindre beløb ud af ordningen.

Bestyrelsen for NVR mødes i eftermiddag kl. 14 og med mindre der fra en helt ny og uventet side findes et betydeligt økonomisk beløb, så ventes det at bestyrelsen her må kaste håndklædet i ringen - og meddele, at radioen ikke længere er i stand til at betale enhver sit, og derfor må lukke.

Udsendelserne fra NVR Thisted og Struer ventes at blive indstillet umiddelbart efter bestyrelsesmødet er afsluttet i eftermiddag. Det er uvist om NVR Bølgen i Lemvig, der har en selvstændig sendetilladelse, også tages med i faldet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -