 UGENS KLUMME: Mens de mediepolitiske ordførere afventer nye beregninger til en mulig replanlægning, kan det undre, at der overhovedet er så meget fokus på at få gennemført en replanlægning. Alle ved at radio vil blive kraftigt aflyttet på andre platforme i fremtiden. I lande vi sammenligner os med (f.eks. Holland), forventes de traditionelle radioer at blive lyttet/afprøvet på nettet af halvdelen af befolkningen ved udgangen af i år. Alligevel vil man i Danmark evt. bruge en stor økonomisk ressource, der i stedet kunne anvendes til at løfte nye medier som f.eks. netop internet radio.
Nu forsøger man med en modificeret plan for en replanlægning. En slags lappeløsning til en oprindelige plan, der ville lukke mere end 65 radiostationer, og dermed var en død sild på forhånd. Kommerciel radio er fortsat ikke blevet spurgt, og det vides derfor ikke om et af de store kritikpunkter, ”naturlige handelsområder”, forsat eksisterer i den nye, reviderede plan. De naturlige dækningsområder har intet hold i virkeligheden, der står f.eks. i den oprindelige plan ”To ret selvstændige naboområder” om Sønderborg/Aabenraa (ét dækningsområde) og Haderslev/Tønder (ét dækningsområde). Det, at de er selvstændige, betyder netop, at de skal have hver sin radiostation.
I princippet er lokalradioer lokale, og tager udgangspunktet i det lokalområde, de skal dække. Med de nuværende sendestyrker kan lokale radioer udmærket dække deres primære område. Flere frekvenseksperter fastslår, at mange af lokalradioernes frekvenser under den nuværende ordning vil kunne koordineres til op mod 3 kW. Hermed er der reelt ikke noget behov for en frekvens-replanlægning.
En frekvensomlægning betyder, at borgere, der ikke ønsker og/eller har behov for en replanlægning, bliver bebyrdet med omkostninger ved frekvensændringerne for at give plads til ganske få nye valgmuligheder, der alligevel kan findes på internettet i hobetal. Eksisterende radiostationer får en stor regning og samtlige antenneforeninger og kabelselskaber skal have indkøbt nyt udstyr til at videresende frekvenserne ud i kabelnettet og antennestikket.
I øvrigt er det en fejl at fokusere på det nationale, når fokus som udgangspunkt bør rettes mod det lokale. Markedet kan altid gå fra lokale radiostationer til netværk, hvis det lokale ikke er bæredygtigt. Men det er ikke muligt at gå fra nationale stationer til lokale stationer.
Nuværende stationer skal automatisk have frekvenser ved replanlægning
Hvis der skal laves replanlægning er det vigtigt, at de eksisterende stationer får samme dækning som i dag, og det er formodentligt også, hvad de hollandske beregnere er blevet bedt om at kigge på. Det er så vigtigt, at der bliver tale om den nuværende reelle dækning, og ikke kun den teoretiske 5 km dækning fra senderne, som ITST bruger, når det virkeligt går hedt til.
Endvidere skal de nuværende stationer i det hele taget have deres sendetilladelser. De har selv opbygget reklamemarkedet og etableret deres nuværende dækning, så selvom frekvenserne er ejet af Staten, bør de ”tilhøre” den lokale radiostation, og kan principielt ikke fratages denne.
Lokalt indhold i lokale stationer
Sammenlignes de nationale radiostationer med de lokale, er forskellen, at lokalradioerne sender lokale nyheder, lokale reklamer, lokale indslag, lokale konkurrencer, lokal sport, har lokale studieværter og tæt kontakt med borgerne i nær-lokalområdet samt erhvervsliv, kommunal- og regionalpolitikere. Dette er en service, som de nationale stationer ikke har mulighed for at yde.
En service som er højt værdsat i mindre lokalsamfund. Det skyldes bl.a., at de lokale radiostaioner kan være, ”hvor det sker”, selv om stedet er Jebjerg, Vinderup, Ørslevkloster og Fur (Skive) eller om det er Grenaa, Mariager, Ebeltoft og Fjellerup (Radio ABC og Radio Alfa) eller om det er Rudbøl, Styrtom, Terkelsbøl eller Aabenraa (Radio Mojn).
Det sker også såvel sommer som vinter, at der pga. vejret er vigtige oplysninger til borgerne også i yderområderne, det kan være glatførevarsel på Fur landevej, information til indesneede folk på Hadsundvej, varsel om forhøjet vandstand, oversvømmede veje, badevandstemperaturer, badeforbud ved søerne, vejspærring på grund af trafikuheld, efterlysning af forsvundne personer osv. Lokalradioen er derfor meget vigtig for de mindre lokalsamfund og yderområderne.
Hvordan sikres et større udbud og dermed valgmuligheder
Vi hører det om og om igen fra tilhængerne af en replanlægning. Der skal skabes plads til flere kanaler for at give lytterne flere valgmuligheder. Det findes der allerede. I en provinsby som Randers kan aflyttes mindst 12 forskellige radiokanaler med en varieret udbud for alle aldersgrupper, i Viborg mindst 8. Der findes således ikke i dag radiostationer, der ikke har én eller flere konkurrenter i området, hvad enten de kommer udefra eller er baseret i området. Der er således ikke behov for yderligere kanaler. Den enkelte lokale radiostation har godt tag i den lokale befolkning, da den leverer lokale nyheder, lokale studieværter og lokale reklamer. Og det er den enkelte lokale radiostation, der har brudt DR’s monopol i det lokale område.
I øvrigt mener jeg, at vi snart må gøre op med den tese, at det var meget bedre i gamle dage. Det er en påstand fra folk, der ikke længere arbejder i radioverdenen. Det eneste, der var bedre i gamle dage, var at sendetilladelserne løb i mere end 9 måneder ad gangen. Få de tilladelser udstedt til 31.12.2010, så kan vi i mellemtiden tage os god tid til evt. næste høring om replanlægning, og hvis replanlægning ikke bliver aktuel, så er der god tid til at tænke på, hvad man så vil i stedet.
- - -
Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:
Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne
Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd
Gitte Thomsen
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Pt. næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskovs Ejendomsfond og bestyrelsesmedlem i 'Radioerne – Publicistiske radio- og tv-stationer'.
|
