Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: BBC i fremtiden
Onsdag 18. juli 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
BBC vil i fremtidens Storbritannien og Nordirland skulle varetage tre forskellige hovedroller: 1) Lokalt/regionalt, hvor BBC vil spille en endnu større rolle om ti år end i dag. 2) Nationalt, hvor BBC vil være det lim, der er med til at holde nationen sammen mens mange kræfter trækker i en anden retning. 3) Internationalt, hvor BBC’s respekt og anseelse i forvejen er meget høj; her skal aktiviteterne styrkes. Det siger generaldirektør for BBC Greg Dyke.
Dyke holdt en tale på The 2001 Radio Festival, hvor man detaljeret redegjorde for BBC planer i fremtiden lokalt, nationalt og internationalt; talen refereres af ukRadio.com.

Storbritannien og Nordirland har i nu efterhånden en del år haft et system med regionale BBC radioer (”BBC Local Radio”) og regionale kommercielle stationer (ILR stationer). Deres respektive roller er temmelig klar. ILR stationerne sender en blanding af pop, rock og oldies. BBC har valgt en anden linie; Dyke sagde om formålet med BBCs regionalradioer, at deres mission er at levere de bedste lokale nyheder og informationer til alle – uafhængigt af hvad der passer annoncørerne - og at give hvert lokalt samfund et talerør, hvor borgerne kan komme frem med deres synspunkter.

Dyke understregede at en privatisering af disse regionalradioer ikke er aktuel. Holdningen er, at BBC for det første tilbyder en markant tjeneste for et publikum, der ikke er attraktivt for de kommercielle ILR stationer, for det andet møder BBC gennem disse stationer licensbetalerne og for det tredje kan BBC i større og større udstrækning bruge disse regionalradioer til gavn for de lokalsamfund de betjener i en opdragende/belærende betydning.

BBCs overregionale stationer (”BBC Regional Radio”) – BBC Radio Scotland, Wales, Ulster, Nan Gaidheal og Cymru spiller iflg. Dyke en stadig vigtigere rolle. Disse stationer skal bl.a. være med til at bevare den nationale identitet i de områder disse stationer dækker. Det sker bl.a. ved at sende på lokale sprog.

BBC byder konkurrence velkommen. Som en Public Service station er det BBCs formål at tilbyde den britiske og nordirske befolkning de bedste radio- og tv-programmer – og Dyke understregede at på trods af konkurrencen vil BBC ikke afstå fra at lave udsendelser der er populære.

Den fortsatte udfordring for BBC Radio 1, 2, 3, 4 og Five Live er at sikre, at disse nationale kanaler afspejler befolknings ønsker i hele Storbritannien og Nordirland – samtidigt med at kanalerne udfylder deres grundlæggende opgave som udbydere af landsdækkende platforme for de ypperste kreative og journalistiske talenter.

Greg Dyke gik videre med at tale om BBC World Service, der har som målsætning fortsat at være den mest kendte og højest respekterede internationale radiofoni. BBC World Service når nu et rekordhøjt lyttertal på 153 mio. mennesker over hele kloden.

BBC World Service’s værdigrundlag der baseres på nøjagtighed, upartiskhed, objektivitet, tillid og et internationalt udsyn respekteres over hele kloden og hele 98 % af alle britiske parlamentsmedlemmer er enige i, at BBC World Service er til betydelig gavn for Storbritannien.

Tjenesten er inde i en hastig udvikling, hvor den er ved at blive en multimedia-broadcaster, der anvender både radio og internet for alle 43 sprog, der sendes på.

Digital radio (DAB) er i stigende grad en vigtig forudsætning for radioindustriens vækst, fastslog Dyke videre. Den analoge radio er ikke længere i stand til at tilfredsstille radioindustriens ønsker om vækst og om at tilbyde lytterne flere valgmuligheder.

Den mest effektive måde at udvide på er gennem DAB – men forbrugernes accept mangler fortsat. Selv om BBC, der har brugt mere end 30 mio. pund (godt 370 mio. kr.) på DAB området, har fået meget lidt ud af DAB satsningen, så er man fortsat opsat på DAB. Dyke forklarer det med, at DAB er den eneste teknologi, der giver radio mulighed for at vokse, der giver mulighed for at tilføje forskellige multimedia funktioner og som samtidigt opretholder radios mulighed for nemt at kunne transporteres rundt – og ikke mindst er det gratis.

Internettet er fint til at opnå opmærksomhed og måske få folk til at prøve en radiokanal – men for en radiotjeneste med millioner af lyttere er der ingen økonomisk fornuft i at benytte streaming til at nå sit publikum, slog Dyke fast.

For at DAB kan blive en succes skal prisen på modtagere ned. BBC kan ikke bruge licensmidler direkte til at subsidiere billigere DAB modtagere, men BBC kan og vil investere i nye programmer, der også vil være en medvirkende faktor til at få DAB ”på vingerne”. Det kræver dog, at de bevilgende myndigheder siger god for BBCs nye radiokanaler – og det har de tøvet med siden januar måned.

BBC planlægger følgende nye radiokanaler på DAB:

· Network X: En radiokanal med sort musik og med en selvstændig nyhedsredaktion, der leverer nyheder til den særlige målgruppe, som denne kanal sender til.
· Network Y: En musikkanal for de 30-50 årige. Alt lige fra punk, folk rock, jazz, rock, blues, folk og endog progressiv rockmusik. Der skal sendes musikdokumentarprogrammer, live musik og godbidder fra BBCs arkiver.
· Network Z: Denne kanal skal bygge på BBCs arv som verdens førende skaber af tale-radio.
· Asian Network: BBC sender i forvejen sit Asian Network over den vestlige del af The Midlands, og man ønsker at udvide dette til at dække hele Storbritannien og Nordirland, for at betjene de mange asiatere der bor over hele ø-riget.
· Five Live Sports Extra: Her vil BBC udvide lytternes valgmuligheder for at følge direkte sportsbegivenheder – udover hvad der i forvejen findes på BBC Five Live og BBC Radio 4 på langbølge.

Udgiften for disse nye kanaler vil andrage 15 mio. pund (knap 190 mio. kr.) årligt.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -