Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR laver "kravlegård" for nye værter
Onsdag 2. februar 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Navne som Mikael Bertelsen, Adam Duvå Hall og Signe Muusmann er blot nogle af de værter, som DR tidligere har fundet ved at give uprøvede talenter en chance for at komme til mikrofon og sendeudstyr. Og fra mandag vil P3's lyttere kunne høre, at DR Ung nu igen har oprettet en ny "kravlegård" for nye studieværter.
Den nye "kravlegård" skal være med til at sikre, at DR også om tre eller om syv år har talentfulde værter og folk, der ikke får de samme konforme ideer, som medarbejderne på radio- og tv-stationer får flest, skriver DR i en pressemeddelelse.

De tre nye værter, der skal gennemgå et tre-årigt, ganske særligt uddannelsesforløb i DR, er Kristian Leth, 24, Emil Nørlund, 23, og Iben Maria Zeuthen, 19. De er blevet udvalgt mellem de 460, der søgte, da DR sidste år slog jobannoncer op i jagten efter unge talenter, som var interesserede i fremtidens radio og tv, som det hed dengang. Først blev 30 kaldt ind til samtale, så kom 10 på fire dages intensivt kursus, og til sidst blev tre valgt ud.

"Når DR tør tage chancen ved at give tre unge denne mulighed, får vi også resultaterne. Det har vi set fra tidligere kuld, der nu er blevet absorberet af resten af DR-huset, og det tror jeg vil ske igen," siger journalist Jesper Dein fra DR Ung, der er coach for de unge i "værtskravlegården".

Han forklarer, at DR Ung har lavet lidt Robinson ud af udvælgelsen for at være sikker på, at det ikke blot var unge, der "bare ville være kendte", som blev valgt ud, men derimod unge med talent for radio, tv og net.

Den første lejlighed til at møde Kristian Leth, Emil Nørlund og Iben Maria Zeuthen er fra på mandag den 7. februar og frem til sommerferien, hvor de - når der da ikke er sport eller folketingsvalg - kan høres hver mandag til torsdag aften fra klokken 19.03-21.00 på P3 i programmet 'Missionærerne', som de selv har opfundet.

"Det er udsendelser, der alle sammen handler om emner, der ellers normalt er for store til at lave radio om: krig, kærlighed, kaos, lykke eller begrebet folket. I den første uge er temaet "løgne", og tanken er, at vi gennem hele ugen prøver at komme rundt om emnet uden at gøre det på klassisk, journalistisk vis. Det skal gerne være sådan, at man som lytter bagefter kan sige - frit efter Suzanne Bjerrehuus: "Sådan har jeg aldrig fået det drejet før"," siger Kristian Leth.

Handler temaugen derimod om krig, kan et af spørgsmålene for eksempel være at få afdækket, hvordan det rent praktisk ville skulle foregå, hvis Danmark for eksempel ville erklære Sverige krig? Er det Udenrigsministeriet, der gør det, og hvem ville skulle gøre hvad?

Chefen for DR Ung, Peter Engel, siger, at DR gang på gang har set, hvor vigtigt det er også at rekruttere nye talenter fra andre miljøer end Journalisthøjskolen og universiteterne.

"Emil, Iben og Kristian er uslebne diamanter, valgt på grund af deres personligheder og potentiale. Når vi kigger rundt i produktionsmiljøet kan vi jo se, at mange af de største talenter og stjerner er autodidakte, kantede korkpropper - den slags, der kan give os de daglige hjerneknipsere. Vi er altid på udkig efter nye talenter, og vi er allerede i gang med at forberede modtagelsen af et nyt hold," siger han.

- - -

Foto: Kristian Leth, Iben Maria Zeuthen og Emil Nørlund




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -