Ni kommercielle radiokanaler er nu gået i luften på den nye DAB+ platform i Perth. Mix 94.5, 92.9, Nova 93.7, 6PR, 96 fm, 6ix, Radar, Pink Radio og Novanation er dermed de første permanente DAB+ stationer i Australien.
Mere end 90 pct. af befolkningen i Perth bor i områder, hvor de nye digitale radiosignaler kan modtages.
DAB+ modtagere kan købes fra 150 autralske dollars (615 kr.) og opefter. Skal man have det fulde udbytte af alle digitale features, så starter priserne ved 299 autralske dollars (1230 kr.).
Mere kommerciel radio på DAB+ kommer senere i maj måned i hhv. Melbourne, Adelaide, Brisbane og Sydney.
Public service stationerne ABC og SBS ventes at introducere deres digitale radiokanaler i løbet af juni og juli måneder. |