Fremtiden i radioen? Ja, hva' så med den?
Torsdag 7. februar 2008
|
| |
 UGENS KLUMME: Det er et spørgsmål jeg ofte bliver stillet og der er også mange gode grunde til at tage mediets fremtid op til eftertanke. Det er jo ikke sådan at radiomediet er på vej til at dø, men radiolytningen har ændret sig og vil ændre sig i den kommende tid. Endda ganske væsentligt er jeg sikker på. Der vil efter min mening være fire lag i fremtidens radiostruktur:
1) Den landsdækkende public service-styrede radio (DR)
2) De kommercielle radiokanaler (landsdækkende og regionale)
3) Lokalradioerne
4) Den netbaserede radiolytning
Jeg er sikker på at DR vil bevare sin position som den største landsdækkende kanal i mange år fremover – på trods af ganske væsentlige forringelser. Det er her udbuddet er størst, mest varieret, lige fra ren musikradio til tankevækkende taleradio. Alene i kraft af DRs stærke position på nyhedssiden vil det være svært for andre at gøre rigtigt alvorlige indhug i lyttertallene på DRs mange forskellige kanaler. Vores hverdag er i stor udstrækning præget af at vi time for time bliver ajourført med døgnets begivenheder fra Radioavisen og P3-nyhederne. De er pejlemærker i mange menneskers hverdag og faste elementer i dagens rutiner, når radioen er tændt.
Det er meget trist, at DR nu og i fremtiden står med en topledelse for hvem jeg tror radioen er og bliver et stedbarn. De vil føle sig forpligtede overfor radioen, men elske den, det kommer de næppe til. Så når julegaverne skal deles ud (læs: bevillinger) får de smukke, glade og ikke så besværlige tv-børn de store pakker, mens stedbarnet, som ikke rigtig er så synlig og tit også er lidt besværlig, får noget mindre og må klare sig så godt som det nu kan lade sig gøre.
At stedbarnet rent faktisk er fundamentet i familien og igennem generationer har været det bærende element i det brand DR er i danskernes bevidsthed synes ikke at have den store betydning. Jeg frygter, at det kun kan gå tilbage for DR-radio på trods af, at der findes en masse mennesker i systemet som kæmper for at holde gejsten oppe i svære tider.
De kommercielle kanaler skal tjene penge. Ingen tvivl om, at det er første prioritet og de er ikke bundet af public service forpligtelser. For nogle af dem går det jo også rigtig godt og de tilgodeser den del af markedet de nu en gang kan få fat i på bedste måde. Der ER jo mennesker i dette land, som kan komme igennem livet uden radioaviser og taleradio og de har heldigvis en række muligheder at vælge imellem.
Inde i denne klump ligger så TV 2 Radio, som er kommet så dårligt fra start som tænkes kan. Med en begrænset public-service forpligtelse skal stationen tjene penge og samtidig være en del af et populært tv-brand. Her er det altså omvendt: at tv er fundamentet og radioen er kommet til verden i en svær tid. At det så skulle vise sig, at evnerne i TV 2 ikke rakte til at udvikle og markedsføre radioen professionelt er nærmest at betegne som en katastrofe. Oddsene var helt klart med TV 2 Radio – både hos det brede publikum og hos politikerne. TV 2 Radio kom på banen i det år DR radio blev lagt på jorden og sparket på at sine egne, men på trods af det kørte den nye radiokanal af sporet fra dag 1.
Nu er den kørt ind på vedligeholdelsesdrift uden de store armbevægelser og med knap så kendte mennesker ved mikrofonerne, og måske kan det være redningen, hvis det samtidig betyder stabilitet og ro i medierne.
Mens hele denne turbulens omkring DR radio og TV 2 Radio har været i fokus har lokalradioerne stille og roligt kørt videre. Med en solid demokratisk bund og forankring i det lokale sidder der rundt omkring i landet mange ildsjæle, som får udsendelser i æteren, der tilfredsstiller nogle mennesker i lokalområdet.
Jeg synes det kunne være rigtig interessant, hvis lokalradioerne kunne få mulighed for at udvikle sig. Jeg siger ikke, at kvaliteten i lokalradioerne er for dårlig, men på nogle områder kunne der helt sikkert gøres en indsats. Eksempelvis en styrkelse af nyhedsdækningen lokalt. Flere penge til uddannelse og måske en form for ”udstationering” af journalister i kortere eller længere perioder med det formål at coache og undervise lokalradioernes nyhedsfolk tror jeg kunne styrke interessen for den lokale æterbårne nyhedsdækning. Jeg siger ikke, at lokalradioerne skal udvikles til lokale radioaviser, men jeg er sikker på, at de folk der sidder og arbejder med det nu kunne have stort udbytte af professionel vejledning.
Det kunne måske give flere lyttere, men det vil ikke være det eneste mål. Det primære skulle være at sikre, at der også i fremtiden kommer nye frivillige folk til lokalradioerne og at deres fremtid sikres.
På nettet kommer der kamp i den kommende tid. Især flere og flere unge vælger computeren som radiomodtager. De arbejder ved den, spiller musik på den og lytter også radio der.
Det kan være, at de blot kører deres almindelige radiostation på nettet, men jeg møder en del unge, som nu for alvor bruger radio-on-demand. De er selektive i valget af hvad de vil høre og finder gerne tilbage for at finde et program de har hørt om og gerne vil høre.
Netradio er dog stadig ”bare” almindelig radio sendt på nettet. Der ligger et stort udviklingsarbejde i at målrette radio til netbrugerne og de muligheder, der ligger i dette medie.
Vi skal arbejde os frem nye formater for udsendelser, den gængse fortælleteknik er ikke gyldig på netradio og brugernes ønsker om at kunne vælge og vrage skal tilgodeses.
Det bliver udfordringen fremover og det betyder bl.a. at der måske bliver plads til alle rigtige radiofolks hjertebarn igen: radiomontagen. Den vil kunne få en god platform på nettet for de lyttere som vil mere end blot underholdes. Det kunne også være en udvikling af helt nye formater på drama og hørbar litteratur.
Det er muligt jeg for nogle uger siden mente, at radioen sendte fra gravens rand, men med nytænkning og udvikling vil der stadig være plads til den gode historie i en slags radio.
- - -
Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:
Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne
Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd
Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov |
|
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
