Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lasse Jensen får stor journalistpris
Tirsdag 3. januar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lasse Jensen - redaktøren bag DR P1-udsendelsen 'Mennesker og medier' modtog i dag Den Berlingske Journalistpris på 100.000 kroner, som en anerkendelse af det ugentlige mediekritiske radioprogram 'Mennesker og medier', som Jensen og redaktionen bag har lavet siden 2001.
Det var chefredaktør Torben Krogh, der overrakte Lasse Jensen prisen og i motiveringen fremhævede Torben Krogh, at 'Mennesker og medier's lyttertal er steget støt, og at referencerne til programmet er blevet hyppigere, både blandt fagfolk og deres kunder.

"Ingen kan føle sig sikre, hvis der er grund til at gå deres journalistik nærmere efter i sømmene. Og det bliver altid gjort med præcision, fairness og kvalitetssans," lød begrundelsen iflg. en pressemeddelelse fra DR.

Den 59-årige Lasse Jensen arbejdede som messedreng og arbejdsmand, før han blev uddannet på Middelfart Venstreblad i 1968. Siden har han blandt andet arbejdet på P1's 'Orientering', været USA-korrespondent for DR ad to omgange, været chef for TV-Avisen og leder af DR TV-chefredaktionen. I 1997 startede han sin egen virksomhed, og det er firmaet 'Jensen & Kompagni', der i dag producerer 'Mennesker og medier'. Programmet sendes på P1 om fredagen klokken 13.00 med genudsendelse lørdag klokken 11.00.

I anledning af prisen er Lasse Jensen gæst i 'P1 Eftermiddag' i morgen, onsdag, klokken 16.10.

Den Berlingske Journalistpris uddeles hvert år på årsdagen for Berlingskes (og landets) første avis i 1749.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -