Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lydløse morgener
Onsdag 21. marts 2007
 
UGENS KLUMME: Mine morgener har udviklet sig i en lidt kedelig retning: de er blevet lydløse!
Igennem et langt liv har radioen været min første kontakt med omverdenen via clock-radioens morgenvækning med musik, nyheder eller hvad der nu er i æteren på det tidspunkt jeg skal vågne.

Som fastboende østjyde i en moden alder har det naturligvis været Østjyllands Radio,
eller hvad de hedder i dag, som har leveret varen. Regionale nyheder, som har betydning for sådan en som mig, der både er interesseret i samfundsforhold og gammel journalist. Og så selvfølgelig radioens uovertrufne kombination af underholdning (musik) og information.

Jeg kunne vågne op til passende musik i tidens toner og så høre lidt nyheder og måske et par indslag.

Men, men.... DRs regionale stationer har taget kampen op mod den nye fjende og har valgt at gå efter en målgruppe, som er dikteret af tv2radio. Altså meget yngre end mig og efter DRs vurdering helt klart interesseret i at vågne op til mere rock end blød musik.

Jeg ved ikke hvad man i DR har tænkt sig:
1) at sådan en som mig skulle over på P1
2) at jeg måske ville vælge klassisk på P2
3) eller måske skulle jeg være ung med de unge på P3

Jeg har jo så gjort som så mange andre: jeg forsøger mig på den nye radio, som alene i sit navn er en total selvmodsigelse (at kalde en radiostation for tv2....!), med det resultat at jeg nu har meldt mig under de skarer som er hjemløse i æteren hver morgen mellem kl. 6 og 9.

Altså den regionale DR-station har smidt mig på porten med decideret forkert musikvalg til en målgruppe over 40 (og det ER jo P4-lytterne) og en ændring med værter, som er en tand for friske til min smag kl. 6.30.

Så ind over den nye station. Her er musikken helt perfekt. Det er mainstream-musik som ihvertfald ikke kan skade nogen eller noget på det tidspunkt af døgnet. Det er tæt på at være ligegyldigt og muzak, som jeg trods alt hellere vil høre i Føtex. Helt fint med mig og jeg bliver ikke i dårligt humør af musikken.

Men ingen morgenmusik uden værter. Og der knækker spolebåndet. Jeg er ikke specielt interesseret i højpandet konversation om morgenen eller dybsindige indslag (derfor fravælger jeg P1), men jeg er på den anden side heller ikke interesseret i at få mit intellekt fornærmet af morgenværter som Camilla Miehe-Renard og Matthias Buch. Specielt førstnævnte er i den grad en fornærmelse mod ihvertfald mig en tidlig morgen. Jeg forstår at kvinden er i en moden alder, men hun opfører sig som en teenager til en karaoke fest og er så unuanceret, at hun burde få en del af sine skolepenge tilbage.

OK, jeg er jo også en atypisk lytter fordi jeg i mit arbejde forsøger at få unge mennesker til at forstå magien og de uanede muligheder i radiomediet. Jeg har nok ret store krav og hører flere hundrede radioindslag om året i professionel sammenhæng med et kritisk og konstruktivt øre. Men det gør også, at jeg efter min bedste overbevisning kan gennemskue ligegyldighed og uprofessionel radio. Og det er hvad jeg får i den såkaldte Morgensamling på tv2radio.

Men jeg er jo også et menneske, som gerne vil underholdes og informeres. Det blev jeg før i tiden på min favorit-regional station. Nu bliver jeg informeret, men ind imellem det er jeg underholdningsmæssigt efterladt i tomrum.

Og helt ærligt det er det værste sted man kan gøre på en radiostation. Og for mig har det så medført, at jeg lige kan snuppe en regional nyhedsudsendelse, men så skal slukke for radioen af mangel på alternativer. Altså bliver mine morgener lydløse.

Det var så min første klumme på radionyt.com. Nuvel: en gnaven gammel mand vil nogle mene. Men jeg skulle hilse og sige, at vi er flere derude, der ikke finder os i hvad som helst....

Thorkild Ellerbæk
Marts 2007


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -