Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR arrangerer ”radiobiograf”
Mandag 4. marts 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hver onsdag i marts og april arrangerer DR i Radiohuset en såkaldt radiobiograf – en biograf for ørerne - med overskriften ”Ørebilleder”. Her afspilles særligt gode montager, radiospil og Ultralyd.
Opmuntret af sidste års positive oplevelser med at lave en biograf for ørerne i Radiohuset, præsenterer Radio Drama igen i år en række særligt gode radiospil, montager og Ultralyde. Det sker i Radiohuset hver onsdag i marts og april fra kl. 17 til ca. 18.30.

Udvalget er yderst subjektivt - men til gengæld engageret og vedkommende, der er både klassikere og nye øreperler og lidt for enhver smag. Temaerne spænder så vidt som en feriekoloni ved Blokhus, en døddrukken køreprøve og fascinationen af sko.

Hvert program vil efter aflytningen blive præsenteret af en person, som på den ene eller anden måde har været involveret i produktionen, det være sig instruktøren, teknikeren, manuskriptforfatteren eller producenten.

Radiobiografen er et udtryk for en åbenhed og en begejstring ved at have mulighed for at spille nogle af de programmer, som man måske ikke nåede at høre, eller som fortjener genlytning under bedre forhold end hvad transistoren hjemme i køkkenet eller bilradioen på vej til arbejde kan præstere, fortæller tilrettelægger Rikke Hedeager Matthiesen i en pressemeddelelse fra DR.

Det er ganske gratis og kræver ingen tilmelding at komme i radiobiografen. Man møder blot op i Radiohusets studie 5 på Rosenørns Allé 22 på Frederiksberg.

6. marts : Radiospillet ”Polterabend”, præsenteret af instruktør Daniel Wedel
13. marts: Montagen ”Manden der gerne ville huske”, præsenteret af producent Anne Røgilds
20. marts: Ultralyden ”Turbo”, præsenteret af lydhovedet Peter Kristiansen
27. marts: Radiospillet ”Egernet tilbage til haven”, præsenteret af lydtekniker Solveig Berger
3. april: Montagen ”En indvandrer i Frejas sal”, præsenteret af producent Stephen Schwartz
10. april: Ultralydene ”Sko” & ”Hår”, præsenteret af lydtekniker Tim Hinman
17. april: Radiospillet ”Gespenst”, præsenteret af instruktør Vibeke Bjelke
24. april: Montagen ”Klitspring”, præsenteret af producent Rikke Houd.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -