Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Valde skal skaffe 800.000 kr. inden 1. april - ellers lukker stationen
Tirsdag 20. marts 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En af Danmarks ældste lokalradioer, Radio Valde i Vordingborg, står i alvorlig fare for en lukning. Finder radioen ikke 800.000 inden 1.april lukker og slukker stationen - efter mere end 20 år i æteren på Sydsjælland. Bestyrelsesformand, advokat Jørgen Damgaard, mener at en redning af Radio Valde er realistisk, men erkender samtidigt at han "jo kan blive klogere". Stationen går nu ud og be'r lytterne - og ikke mindst erhvervsliv og organisationer i lokalområdet - om støtte.
Radio Valde startede den 17. november 1986 med rod i arbejderbevægelsen, men har i hele sin levetid bestræbt sig på at være en bred radio, og har gjort meget for også at omfatte erhvervslivet.

Fra starten sendte man fra det lokale medborgerhus, men senere flyttede man til nye lokaler på Rådhustorvet i Vordingborg. Radioen er en mere traditionel lokal radiostation med mange frivillige medarbejdere - men også med et stort lokalt fokus. Bl.a. sender stationen hver dag kl. 17.30 et lokalt nyhedsmagasin. Programfladen indeholder også specialprogrammer som 'Country Club', 'Den Gamle Jukebox', 'Vort Modersmål', 'Onsdags-Hyggen', 'Iværksætteren', 'Det Handler Om' og sågar også en ugentlig bingo-udsendelse.

Optimismen var stor, da radioen i september 2005 fik ny bestyrelse med Jørgen Damgaard som ny formand. Men - hvordan kunne det så gå så galt?

Jørgen Damgaard fortæller til radionyt.com, at man i begyndelsen af 2006 foretog en forkert disposition med en reklamesælger. I andet halvår 2006 begyndte det at gå bedre, men så blev den pågældende reklamesælger syg. Resultatet var at reklamesalget i 2006 svigtede, og radioen kom ud af 2006 med et underskud på 800.000 kr. Radio Valde har ingen indtægter fra landsdækkende reklamesalg.

Det er dette underskud på 800.000 kr. man fortsat bokser med. Jørgen Damgaard siger, at man nu er i en situation, hvor man godt vil kunne få 2007 til at hænge sammen - men det kan ikke lade sig gøre at løbe de 800.000 kr. op ved almindeligt salg.

Indtægter fra andre sider er beskedne. Radioen har en aftale med den lokale kommune, der betaler 4 kr. pr. indbygger for lokale service-meddelelser, og radioens bingo løber kun lige rundt. Der er dog lidt indtægter fra radioens lytterforening. Damgaard oplyser, at der nu er omkring 800 medlemmer.

Er det realistisk at skaffe 800.000 kr. inden 1. april?

"Det er selvfølgelig en stor opgave. Jeg mener, at det er realistisk - men jeg kan jo blive klogere", siger Jørgen Damgaard til radionyt.com. "Vi går - på onsdag - ud i en lokal annonceavis, der kommer ud til alle husstande, og appellerer om støtte. Pengene skal indbetales på en lukket konto, således at hvis det ikke lykkes at redde radioen - så får folk deres penge tilbage. Vi håber at lytterne vil bistå, men først og fremmest er det nok erhvervslivet og organisationerne der skal til lommerne".

Radio Valde vil også sende indsamlingsaktiviteter i radioen.

Jørgen Damgaard håber virkeligt at redningsplanen vil lykkes. Han synes, at det er meget vigtigt med en lokal radiostation. Store regionale stationer - som f.eks. SLR, der dækker fra Møn til nord for Slagelse, kan jo ikke være lokale, og Damgaard tror ikke, at det er dér fremtiden ligger. "Der er behov for en lokalradio, som Radio Valde", siger Jørgen Damgaard og slutter med at pege på, at en lokal radiostation som Radio Valde også er et godt kulturelt tilbud, der er med til at gøre et lokalområde som Vordingborg attraktivt.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -