Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 4. februar 2002
UK: Capital og Disney sammen om ny radio
Capital Radio i London og Disney koncernen er nu gået sammen om at lancere en ny radiokanal for børn under navnet "Capital Disney". Den nye station blive sendt på DAB til en potentiel lytterskare af 25 mio. og vil udover DAB blive tilgængelig via internettet og via mobiltelefoner. (SHN)

Mandag 4. februar 2002
Afghanistan: "Good Morning Afghanistan"
Baltisk Medie Center (BMC) skal ikke alene, som tidligere omtalt på radionyt.com, producere et dagligt morgenradioprogram til Afghanistan fra den 18. februar - ud fra vestlige værdier og normer - og under overkriften "Good Morning Afghanistan"; BMC skal også hjælpe den nye afghanske regering med at udarbejde etiske og redaktionelle guidelines for fremtidens radio og tv i Afghanistan. Læs mere

Mandag 4. februar 2002
Mix FM på endnu en frekvens
Mix FM på endnu en frekvensI weekenden tog Holbæk stationen Mix FM endnu en frekvens i brug. Det er 105.2 MHz fra Tølløse kommune, hvor den cirkulært polariserede antenne er placeret i over 160 meters højde over havet – og dermed giver Mix en ganske god dækning. I forvejen sender Mix FM på 106.1 fra Holbæk og på 105.6 MHz fra Dragsholm kommune. (SHN)

Søndag 3. februar 2002
Ballade forud for generalforsamling i fynske Radio 2000
I morgen mandag er der generalforsamling i Radio 2000 i Ringe, og en række tidligere medarbejdere, som nu har stiftet deres egen klub, forventer, at deres tilhængere blandt Radio 2000's medlemmer vil møde op med en række skarpe spørgsmål til den nuværende ledelse med ægteparret Ketty og Kurt Sølvberg Jørgensen i spidsen som kasserer og formand. "Sammenholdet", som klubben kalder sig, har åbnet en hjemmeside på internettet, og det har bestemt ikke gjort det dårlige klima mellem de tidligere medarbejdere og Radio 2000 bedre. Læs mere

Søndag 3. februar 2002
Radio Horsens kidnapper kæreste
Radio Horsens fejrer blomsterhandlernes Valentines Day torsdag den 14. februar, ved at kidnappe en kæreste, der begunstiges med frisørbesøg, en blomsterbuket og meget andet godt. Læs mere

Søndag 3. februar 2002
Randers-nævn siger nej til Radio 2
En ny lokal radiostation i Randers området, der skulle hedde Max FM og skulle have gået i luften sidste efterår, har indgået i et samarbejde med Radio 2, der ejes af amerikanske interesser. Men nu har Storradionævnet for Kronjylland og Djursland sagt nej til at give sendetilladelse til denne konstruktion, skriver Randers Amtsavis i dag søndag. Læs mere

Lørdag 2. februar 2002
Radio Upstairs i luften
Radio Upstairs i luftenI dag lørdag var Roskilde-radioen Radio Upstairs i luften over Sjælland i mere end én forstand. "Vi sendte et fly ind over vores dækningsområde og opfordrede lytterne til at kigge opad" fortæller salgs- og marketingchef Mini Jensen. Efter flyet hang et banner med teksten "Radio Upstairs On Air". Læs mere

Lørdag 2. februar 2002
Radio Sindal holder åbent hus
Det er 13 år siden at Radio Sindal gik i æteren, og i dag lørdag holder lokalradioen åbent hus for lyttere og andre interesserede, der gerne vil hilse på nogle af medarbejderne i lokalerne i Norgesgade. Mens Radio Sindal altid har haft svært ved at få opbakning fra for eksempel den lokale handelsstand, så går det nemmere med at få tegnet nye medlemmer. Ikke mindst i den seneste tid, hvor radiostationen er gået over til at have en samlet sendeflade om lørdagen, skriver Nordjyske Stiftstidende. Radio Sindal er en del af fagbevægelsens stationer i FAEM. (SHN)

Fredag 1. februar 2002
UK: Mellembølgestation i vækst
Mens mellembølgen af Telestyrelsen og skiftende kulturministre i Danmark altid har været forbudt område for kommercielle stationer i Danmark, og hvor DR mener at det mest spændende man kan tilbyde på lang- og mellembølge er Fiskerinoteringer og Farvandsudsigter - så står det ganske anderledes til i andre lande. Selv om de fleste kommercielle stationer i Storbritannien går tilbage, så er der en markant fremgang for mellembølgestationen talkSPORT i 4. kvartal 2002. Også BBC stationen BBC 5 Live, der kun sendes på mellembølge, går frem. Læs mere

Fredag 1. februar 2002
UK: Størst og mindst
Dén radio der gør det bedst i sit lokalområde iflg. de nye RAJAR lyttertal er Radio Borders, en uafhængig station i Berwick-upon-Tweed m.v., der har en share på 44.9 %. Den BBC der gør det bedst er BBC Radio Jersey med 32.3 %. BBC London er med en share på kun 0.7 % dén BBC station der klarer sig dårligst. I absolutte tal er de to største kommercielle stationer i Storbritannien Galaxy 105 i Yorkshire med 932.000 ugentlige lyttere og 100.7 Heart FM i The Midlands med 877.000 lyttere. I London dominerer Chris Tarrant på Capital totalt med næsten 2 mio. til hans morgenshow – det er 1.2 mio. flere lyttere end nærmeste konkurrent. (SHN)

Fredag 1. februar 2002
UK: Næsten hver 10. lytter til webradio
Den nyeste RAJAR lyttermåling i Storbritannien og Nordirland viser at 9.3 af befolkningen lytter til radio via internettet i det mindste en gang i mellem. De fleste lytter til en landsdækkende britisk radiostation eller en udenlandsk station. Samlet set lytter 91 % af befolkningen på de britiske øer til radio hver uge. Det er langt mere end i midten af 90’erne, hvor det kun var 85 %. (SHN)

Fredag 1. februar 2002
UK: Markant BBC lytterfremgang
BBC har overhalet de kommercielle britiske stationer med de højeste lyttertal, der er set i meget lang tid. Nye lyttertal fra RAJAR for 4. kvartal 2001 viser at BBC nu fører med 9 % over de kommercielle stationer. Det britiske modsvar til danske P4, den voksne musikkanal BBC Radio 2, kan konstatere en solid fremgang på 1.6 mio. lyttere i forhold til samme periode for et år siden. BBC Radio 2 har nu i alt 12.3 mio. ugentlige lyttere, hvilket ingen af de kommercielle stationer kommer i nærheden af. I alt lytter næsten 33 mio. ugentligt til BBC, hvilket er det højeste tal siden nye målemetoder blev indført i 1999. BBC går frem til en markedsandel på 53.4 % af al radiolytning i Storbritannien-Nordirland. Læs mere

Fredag 1. februar 2002
UK/Letland: Caroline på mellembølge
UK/Letland: Caroline på mellembølgeI denne weekend - fra lørdag morgen kl. 7 dansk tid og kontinuerligt frem til søndag morgen kl. 7 - vil den legendariske Radio Caroline, der ellers nu kun sender via digital satellit og internet, på forsøgsbasis sende fra en 150 kW kraftig mellembølgesender i Riga, der ellers blev nedlagt af den estiske radio den 1. januar. Frekvensen er 945 kHz og den domineres i Danmark mest af Classic Gold fra Derby og en kraftig fransk station i Toulouse. Caroline vil gerne modtage meldinger om modtagelseskvaliteten på adressen piratecaroline@cs.com (SHN)

Fredag 1. februar 2002
Tyskland: Julen varer lige til ...
Tyskland: Julen varer lige til ...Radio FFN i Hannover har udvalgt to lyttere, der stadig har deres udsmykkede juletræer stående. Anja og Bastian deltager i en konkurrence, hvor det gælderom at holde jul helt frem til næste jul. En gang hver måned aflægger FFNs morgenværter de to deltagere et besøg, hvor de skal udføre en opgave - det kunne være at være julemand til sommer. Hvis de holder stand, vinder de en juleindkøbsrejse med lommepenge til New York. (AB)

Fredag 1. februar 2002
Tre ud af fire østjyder lytter ØR
Blandt radiolytterne over 40 år i Århus amt er DR’s regionalstation, Østjyllands Radio (ØR), totalt dominerende. Tre ud fire i området har radioen indstillet på ØR. Der er tale om en voldsom fremgang i forhold til samme periode sidste år. Dengang lyttede 67 % af de voksne i målgruppen til ØR. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -