Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Hurtigt genudbud af FM6
Tirsdag 20. oktober 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Står det til Radio- og tv-nævnets formand Christian Scherfig, så kommer FM6-nettet og dermed den kraftige 100FM-sender på 100.0 MHz ikke til at være tavs længe, selvom Radio 100FM er gået konkurs.
Sendetilladelsen til den 6. FM-kanal (FM6) skal genudbydes ved en almindelig auktion, så snart det er muligt, selvom der kun vil være godt 1½ år til licensens udløb i november 2011.

"Hvis der er sandsynlighed for, at andre ønsker at byde på den resterende løbetid, mener jeg, at der skal gennemføres en ny auktion over koncessionen, uanset hvor højt eller lavt budene vil nå op på den 'korte' koncession," siger Christian Scherfig til MediaWatch.

Dermed vil Radio100FM have gode chancer for hurtigt at kunne sende på den vigtige, kraftige sender igen - uden store koncessionsomkostninger.

Det hurtige udbud af den resterede koncession er udtryk for en ny stil. Da Sky Radio trak sig fra FM5, gik der hele ni måneder før et genudbud.

Baggrunden for det hurtige udbud er, at nederlandske Talpa International næppe betaler sin koncessionsafgift på 22,5 mio. kr. den 15. november. Herefter inddrages koncessionen, og staten indleder en sag for at indkassere sine penge.

"Det nederlandske selskab Talpa Radio vil efter normal procedure få en rykker og 10 dage til at betale. Er det ikke sket den 25. november, inddrages sendetilladelsen midlertidigt," forklarer Christian Scherfig.

Dernæst ser det ud til, at FM6 sendenettet altså kan genudbydes på auktion.

Det er dog langt fra sikkert, at Radio 100FM vil være den eneste interesserede. SBS Radio er selv - direkte - udelukket fra at byde, da man driver FM5-koncessionen, men Philip Lundsgaards nye nordsjællandske lokalradio, Radio Nord, vil måske være interesseret. Til MediaWatch siger Lundsgaard, at planen er, at udvikle og udvide Radio Nord til at blive Danmarks førende landsdækkende radiostation for det voksne publikum.

Det paradoksale i hele situatioen er, at det hurtige genudbud af sendetilladelsen til FM6 vil ske nærmest samtidig med forårets planlagte skønhedskonkurrence om FM6, der dernæst vil løbe fra november 2011 og formentlig otte år frem.



Annonce:

Bliv udfordret i hjemmeværnet. Se hvordan på hjemmeværnets nye filmkanal, hvor de frivillige viser hvad de laver. Se med på film.hjv.dk




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -