Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Valg på DR 2007
Torsdag 25. oktober 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR dækker det kommende folketingsvalg intensivt og lige til valgresultatet er en realitet, følger DR valget på alle platforme - web, tv, radio, tekst-tv og sms/mobil. På DR Radio dækkes valgkampen og valget både på P1, P3 og P4.
"Hos DR skal danskerne kunne få hele pakken, og finde såvel de løbende opdateringer med de vigtigste nyheder og udviklingen i slagets gang, faktuelle oplysninger om alt fra partiprogrammer til valgregler, afbalancerede analyser af de politiske strategier og levende reportager fra hele landet", siger DR's mediedirektør Lars Grarup.

"DR's rolle bliver at skabe klarhed i meldingerne og give alle danskere en mulighed for at træffe et valg på et oplyst grundlag, og det er blandt andet derfor, vi har valgt dét slogan, vi har", tilføjer han, med reference til DR's valgslogan, 'Gør det noget, at valget er til at forstå'.

De kommende uger har 'Krydsild' på P1 partierne og deres formænd i tale, med Ulla Haahr og Knud Erik Dahl som værter. 'Krydsild' præsenterer om eftermiddagen det samme parti, som besøger 'Mød partierne' på DR1 om aftenen.

Også P4 giver partierne mulighed for at krydse klinger med 4 landsdækkende temadebatter fra 4 forskellige steder i landet. Her får lytterne chancen for selv at præge debatten. P4 åbner op for spørgsmål til politikere i studiet, og via sms er det muligt for danskerne at præge debatten med deres egne spørgsmål og forslag til diskussionsemner. P4’s regioner opfordrer desuden lytterne til at indsende deres svar på spørgsmålet ’Hvad skal valget handle om?’.

Valgdagen dækkes naturligvis intensivt på alle DR's medier. Det sker bl.a. på P1, hvor udviklingen følges tæt med sidste nyt og perspektivering, analyser, livereportager fra Christiansborg og løbende resultater, lige til vinderen er fundet.

Partilederdebatten fra Christiansborg, når det hele er afsluttet, samsendes mellem DR1 og P1. P4 dækker regionerne tæt med egne opdateringer, mens P3 både opdaterer med nyheder og samtidig punkterer alvoren med skæver vinkler i 'Mondo' - samt 'Valgaften med De Sorte Spejdere'.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -