Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny radio skal sende både pop og klassisk
Lørdag 15. maj 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den nye radiokanal, som kulturminister Per Stig Møller (Kons.) ønsker at etablere på den 4. FM-kanal, og som tidligere er blevet betegnet som en P1-klon, kommer kun at ligne P1 i halvdelen af sendetiden. I den anden halvdel af sendefladen skal der nemlig spilles "klassisk musik, jazz og musikgenrer, der vil vække bred interesse i befolkningen for at sikre så mange lyttere som muligt." Det fremgår af et notat fra Kulturministeriet, som Politiken er kommet i besiddelse af. Fagfolk siger, at Per Stig Møller mangler kendskab til radiomediet.
Kulturminister Per Stig Møller vil for 125 millioner licenskroner årligt lade en privat virksomhed drive en public service-radio på den landsdækkende FM-kanal, der i dag huser DR P2. Per Stig har forsøgt helt at undgå offentlig debat om forslaget.

Men Politiken har fået fingre i et notat fra Kulturministeriet, der mere nøjagtigt afslører, hvad det er, Per Stig Møller har i tankerne.

Halvdelen af sendefladen skal udgøres af en særdeles broget musikprofil - og den anden halvdel skal bestå at snakke-programmer.

Musikalsk skal den nye radiokanal spænde fra klassisk musik og jazz til den brede folkelige musik.

I den anden halvdel af sendetiden skal der sendes "nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogrammer, der hører til de traditionelt tunge public service-opgaver."

Ifølge Politikens oplysninger ligger det også Per Stig Møller på sinde, at få genoplivet genrer som dokumentaren og montagen, som i 2007 blev skåret helt væk fra P1s flade i en omfattende sparerunde.

Men en radiokanal med en så varieret programflade vidner om en helt manglende forståelse for, hvordan radiomediet fungerer. Det siger tidligere direktør i mediekoncernen SBS og bestyrelsesformand for Talpa Radio, Jesper Sehested Lund.

Hvis den nye radiokanal begår den fejl at stoppe alt fra Mozart til dansktopslagere ind på fladen i forsøget på at ramme bredt, risikerer man tværtimod slet ikke at ramme nogen, mener Jesper Sehested Lund. Han fortsætter: "Hvis du laver en radio, der er lidt til den ene, lidt til den anden, lidt til den tredje, så smider du hele tiden dine lyttere af, og det bliver umuligt at henvende sig til en forholdsmæssigt veldefineret målgruppe."

Keld Reinicke, der er programchef på TV 2 og i 2006 var med til at starte TV 2 Radio, er helt enig: "Det bliver svært at lave en radio med det udgangspunkt. Meget svært. Du kan ikke have en kanal, hvor du både spiller Nick & Jay og klassisk musik."

Kulturminister Per Stig Møller vil ikke kommentere radioplanerne, men iflg. Politikens oplysninger er Per Stig Møller "særdeles varm på projektet."



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -