Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mads & Monopolet fylder fem år
Fredag 14. november 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En af P3's absolut største lytter-successer, Mads & Monopolet fylder fem år. Det markerer DR ved at udgive en bog, der går bag om panelet og de dilemmaer, de har behandlet i tidens løb - og ved en jubilæumsudsendelse i morgen lørdag den 15. november.
I i alt 212 udsendelser lørdag formiddage siden den 6. september 2003 har radioprogrammet Mads & Monopolet diskuteret alverdens dilemmaer. I alt er det blevet til 1.278 dilemmaer.

Det var værten Mads Steffensen, der fik idéen til programmet. Selv siger han, at han aldrig havde drømt om, at det ville blive så populært:

"Det tog fem minutter at finde på idéen til programmet. Det virkede alt for nemt, og derfor var jeg meget i tvivl om, hvorvidt programmet kunne foldes ud og blive til virkelighed. Så jeg gik rundt om mig selv nogle dage, men heldigvis holdt jeg fast. Mads & Monopolet er blevet en kæmpe kolos, men programmet vil nok altid være min lille baby, som jeg er meget stolt af," siger Mads Steffensen.

I anledning af fem-års dagen har DR udgivet en bog med de bedste, værste, sjoveste og mest tåkrummende og tårevædede dilemmaer fra de første fem år.

Mads Steffensen fortæller i bogen om det første spadestik til det populære program. Bogen indeholder også personlige interviews med det nuværende, og alt andet end mundlamme panel i Mads & Monopolet. Hvad får dem til at deltage lørdag efter lørdag? Og hvad synes de egentlig om hinanden?

Bogen kan købes i dagligvarebutikker, boghandlere og i DR Butikken.

Og så er udsendelsen i morgen lørdag d. 15. november kl. 9-12 en jubilæumsudsendelse, hvor hele 16 paneldeltagere er med.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -