Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DRs fiktionschef siger stop
Mandag 19. oktober 2009
Af Karsten Jensen
 
Divisionschefen for DR Fiktion, Lars Bredo Rahbek, har valgt at sige sin stilling op, efter at han har siddet cirka ni måneder i stolen.
Den erfarne filmmand kom til DR den 15. januar i år, efter at han havde været producer i 10 år hos Nimbus Film. Men Lars Bredo Rahbek erkender nu, at han ikke er den rette i spidsen for DRs radio- og tv-dramatik.

”Jeg må sande, at det, der på papiret må have lydt som en god idé, nemlig at hente et menneske ind med solid spillefilmserfaring, i dette tilfælde har vist sig at være en fejldisponering. Brancheerfaring fra spillefilmens verden har her ikke uden videre ladet sig adaptere til tv-verdenen. Mit hjerte banker stadig for public service og fiktion, men efter ni måneder må jeg sande, at min kreativitet og mine visioner kommer bedre i spil andetsteds. Derfor må jeg videre,” siger Lars Bredo Rahbek, der forlader DR den 1. december.

DRs programproduktionsdirektør Mette Bock siger, at det er ”med inderlig beklagelse”, at hun har modtaget Lars Bredo Rahbeks opsigelse.

”Jeg betragter Lars som et både personligt og fagligt dybt kompetent menneske, og jeg er sikker på, at Lars ville have kunnet give DR rigtigt meget. Jeg har imidlertid respekt for hans beslutning og ønsker ham af hjertet held og lykke fremover. Lars Bredo Rahbek vil under alle omstændigheder være en gevinst, uanset hvor og hvordan han fremover kommer til at arbejde med film- og tv-produktion,” siger hun.

Mette Bock overtager midlertidigt også stillingen som fiktionschef, mens DR leder efter en ny til posten i den kommende tid.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -