Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Hjælp – jeg mangler en sendetilladelse!
Onsdag 27. juni 2007
 
UGENS KLUMME: Hjælp – jeg mangler en sendetilladelse! Eller hvis jeg tager min hat som sekretariatsleder for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, på – så mangler jeg ca 150 lokale sendetilladelser til ikke-kommercielle radiostationer. De udløber nemlig alle per 31. december 2007 og ingen ved – endnu – om de bliver forlængede.
Radio- TV-Nævnet, der jo er den centraliserede sendetilladelsesgiver, ved endnu ikke, skriver de i en pressemeddelelse af den 25. juni, om der bliver behov for at forlænge de nuværende tilladelser i en periode – men det forventes, skriver man.

Årsagen til denne misere skal igen findes i den – efterhånden – meget omtalte replanlægning af FM-båndet. Politikerne har endnu ikke truffet beslutning om, ”hvorvidt der skal gennemføres en replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet i Danmark.”, som der står i pressemeddelelsen, og da de samme politikere, dvs. medieordførerne, har bedt det hollandske firma ”om at foretage en justering af de foreliggende prøveplaner med henblik på at sikre sendemuligheder til de nuværende lokale kommercielle stationer.”, kan Radio- TV-nævnet ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, ”hvor lang en forlængelse, der vil blive tale om, idet dette afhænger af, om der bliver truffet beslutning om replanlægning og i givet fald af karakteren af denne.”

Som daglig leder af en ikke-kommerciel lokalradio og sekretariatsleder for en organisation med ca. 150 radiomedlemmer – løber det mig ualmindeligt isnende koldt ned af ryggen her i sommer-varmen.

Der skal sikres ”sendemuligheder til de nuværende lokale kommercielle stationer” – hvad med de ikke-kommercielle? Og er der i det hele taget nogen lokale kommercielle radiostationer tilbage i Danmark? Er de ikke alle overtaget af udenlandske kapitalinteresser?

Personligt har jeg intet imod en replanlægning af FM-båndet – men det er naturligvis ganske afgørende hvilket mål man har med en re-planlægning. Jeg har sagt det – mange gange – før, men er villig til at gentage det – frekvenserne er en dyrebar samfundsressource, og det er mig så inderligt meget imod at sælge ud af arvesølvet. De kommende generationer skulle jo også gerne have en mulighed for at kunne lytte til public service og public access stationer – og ikke blot få øregangen fyldt med main stream musak, pludrende og selvcentrede studieværter, og evindelige salgstaler for ligegyldige forbrugsvarer. Det er en temmelig ensidig kost og ret så mager på åndelig føde.

Så derfor dette nødråb til de ansvarlige politikere og andre beslutningstagere – stop nu denne heksejagt på de ikke-kommercielle stationer. Gennemfør replanlægningen, hvis det ikke kan være anderledes, men gennemfør den på en sådan måde, at der også om 20, 30 år er lokale ikke-kommercielle radiostationer på FM-båndet.

En slutbemærkning kunne være, at det forekommer os en smule pudsigt, at vi senest per 15. september 2007 skal søge om driftstilskud for 2008. Men vi ved ikke om vi har en sendetilladelse i 2008!

- - -

Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Pt. næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskovs Ejendomsfond og bestyrelsesmedlem i 'Radioerne – Publicistiske radio- og tv-stationer'.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -