Nøglejagten er gået ind i Silkeborg. Radio 1 har lanceret en konkurrence, hvor hovedpræmien er en bil, og hvor overskuddet går til hjertestartere til Silkeborg kommune.
Det var Radio 1, der i programmet Sommer Compagniet med vært Bo Linde fredag, lod 3.000 nøgler komme i omløb, skriver Midtjyllands Avis.
Man kan nu købe nøgler hos Radio 1 og hos Lions Club medlemmerne. Én af de 3.000 nøgler passer til en ny bil, som dén person med den 'rigtige' nøgle altså vinder. Der er tale om en Chevrolet til en værdi af 103.000 kr., som er sponsoreret af en lokal bilforhandler.
|