Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Paul Samsøe stopper som DAB-formand
Fredag 11. januar 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Paul Samsøe forlader i februar sin chefpost i DR Distribution og begynder at forberede sit otium i en rolle som senior advisor i DR. Samtidigt stopper Samsøe som formand for DAB Danmark. Det sker på generalforsamlingen den 8. februar. Pejlemærkerne for udviklingen for DAB ligger imidlertid fast: Optimering af sendenettet. DAB i bilerne. Flere fremtidige DAB kanaler. Realiseringen af regional DAB.
Brancheforeningen DAB Digital Radio Danmark betegner 2007 som et jubelår, og dermed er der store krav til indsatsen i 2008.

Der er nu over 90 pct. udendørs og omkring 80 pct. indendørs DAB-dækning i Danmark, men kun få nye biler leveres med DAB-radioer. ”Danskerne lytter meget til radio i bilen. Derfor er DAB i bilerne et af de vigtigste pejlepunkter i 2008”, siger formanden for DAB Danmark Paul Samsøe, underdirektør i DR Distribution.

”Vi vil arbejde med at påvirke den danske autobranche, for når man tænker på det lave prisniveau for DAB-modtagere i relation til det store indholdstilbud på DAB, er det jo helt tosset, at nye biler ikke leveres med en kombineret DAB/FM-radio. Samtidig skal der arbejdes med at realisere udbyggede trafikmeldinger på DAB og lukke de sidste huller i den
udendørs mobile dækning.”

En anden afgørende faktor for udviklingen i DAB-salget er, at priserne på digitale radioer nu er kommet ned, hvor alle kan være med. Samsøe hæfter sig ved, at det vel at mærke også er sket på på kvalitetsradioer.

”Som med alt nyt, har DAB markedet også haft kvalitetsproblemer i starten. Det siger sig selv, at man for to år siden ikke kunne købe en digital radio af topkvalitet til kr. 3-400,00. Du kan jo heller ikke købe en ny Mercedes til 100.000 kr. Lige nu ser vi kvalitetsradioer - som sidste år kostede omkring tusinde kroner i julehandlen - til det halve, og det gavner salget”, påpeger Paul Samsøe.

DAB Danmark lavede en undersøgelse i sommerens løb, hvor bl.a. Dansktop, Country og andre musikgenrer var blandt de højeste ønsker blandt lytterne. DR greb bolden og introducerede en dansktop-kanal i efteråret, og i 2008 vil flere specialkanaler følge efter.

”Det er positivt, at broadcasterne udvikler nichekanaler med det indhold, forbrugerne efterspørger. Radio 100 Soft er et glimrende eksempel på dette og er en af landets 10 største radiokanaler målt på lytning. Jeg er sikker på, at vi kommer til at se meget mere i den retning. Radioerne kan bruge DAB og nichekanalerne til at blive ægte landsdækkende og løfte deres totale lyttertal”, vurderer Paul Samsøe.

Han påpeger, at f.eks. DR´s introduktion af DR Dansktop formentlig har solgt mange DAB radioer, og spår, at P4 Danmark er en af de kanaler, der kommer til at vokse markant det kommende år. Kanalen har bla. i december formået at give de ældre lyttere juleradio af den type, der efterspørges blandt netop denne aldersgruppe.

DAB er igen og igen blevet erklæret død i de næsten tre år, Paul Samsøe har stået i spidsen for DAB Danmark. Det er Samsøe - ikke så overraskende - uenig i:

”Hver gang man introducerer en ny distributionsplatform, deler man vandene. Udviklingen går i dag så stærkt, at introducerer du en ny distributionsform og får radioer på markedet til at understøtte den, er der nogen der synes den er ”forældet” stort set før, at modtagerne rammer butikkerne. Allerede før wifi-radioen overhovedet er bredt ud på markedet i Danmark, taler man om, at den er død. Jeg tror, at FM, DAB og Wifi og fremtidige platforme kommer til at distribuere masser af radiotilbud side om side til glæde for lytterne - i én og samme radio, og det kommer både på den korte og den lange bane,” siger Paul Samsøe. Han har meget svært ved at se, at DAB skulle være død i Danmark.

”Vi har på to år boostet bestanden fra 130.000 radioer til over 600.000 - formentligt væsentligt mere. Mere end hver tredje dansker kan nu lytte til DAB i hussstanden. DAB har nu gjort det realistisk at tale om en total digitalisering af radio i Danmark, så, at DAB er død....det er lidt svært at se”, siger Paul Samsøe og fortsætter:

”En afgørende faktor for væksten har været det unikke samarbejde imellem broadcasterne, producenterne og distributørerne i DAB-Danmark. Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at introducere en ny platform på markedet, er man nødt til at samarbejde og løbe samme vej samtidigt”, siger Paul Samsøe.

DAB indeholder i dag ca. 16 landsdækkende kanaler. Det er politisk besluttet, at der i denne medieforligsperiode skal bygges et ekstra sendenet med mulighed for opdeling i 14 regionale områder med 8 kanaler i hver.

”Det er lige det vi, vi mangler for, at DAB også kan blive platformen for DR’s regionale radioer og kommerciel lokal og regional radio” siger Samsøe videre.

DAB-Danmark vil i 2008 arbejde for, at ansvaret for opbygningen af det nye net fastlægges således, at etableringen kan komme igang.

En af de faktorer der i fremtiden vil løfte udviklingen af digital radio i Danmark, er flere kommercielle radioers indtog. Interessen har dog været begrænset fra de kommercielle stationers side og foreløbigt har planerne om nye kommercielle stationer på DAB-nettet måttet udskydes.

”Det bedste der kunne ske for radio i Danmark er, at man får rystet posten én gang for alle og får udstukket en klar kurs for digitaliseringen af radio og i forhold til FM. Der skal tilføres de midler, der skal til for at sikre såvel public service som de kommercielle radioer både landsdækkende og regional adgang til sendenettet på vilkår, der gør det muligt for dem at udvikle sig i fremtiden og samtidigt få forretningen til at hænge sammen. Det nytter ikke noget at lave lappeløsninger”, siger Paul Samsøe, der mener, at der er brug for en klar kurs samt langvarig stabilitet på radiomarkedet. Til glæde for alle.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -